Der er brug for hjælp fra Christiansborg. Sådan lyder budskabet fra en række kommunale aktører, efter at udgifterne på det specialiserede socialområde fortsætter med at stige.

Fra 2023 til 2024 er udgifterne steget med 0,9 milliarder, viser regnskabstallene fra Danmarks Statistik.

Bemærk: Tallene viser egentlig 1,4 milliarder, men kommunerne har som konsekvens af Barnets Lov og Hjemløsereformen fået flere opgaver - svarende til 500 millioner kroner. Derfor er udgiftsstigningen lige under en milliard, når man tager højde for det.

En af dem er Erik Kaastrup-Hansen, der er direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Han kalder det noget af en bet igen at stå i en situation, hvor udgifterne på socialområdet er steget.

"Det er en stigning, jeg kan genkende i en Aarhus kontekst. For vores vedkommende er det ovenpå en række initiativer, vi har taget lokalt for at dæmme udgiftsudviklingen," siger han til NB-Social.

I Aarhus Kommune er udfordringen blandt andet, at mange af kommunens børn mistrives. Derfor er der nu hele 1000 forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste, og kommunen har oplevet en stigning i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste på 58 procent i løbet af fire år.

"Jeg synes, at vi har brug for hjælp. Vi har brug for både at blive dygtigere og hjælp til at blive dygtigere. Men vi har også brug for, at Folketinget bidrager til at være tydelig på, hvad er det for nogle forventninger, vi som borgere kan have til serviceniveauet. Det har regeringen lovet ved de sidste tre økonomiaftaler, der jo har indeholdt store erklæringer, men meget lidt er jo omsat til virkelighed, desværre."

Et af de steder, hvor Erik Kaastrup-Hansen mener, kommunerne skal blive dygtigere, er ved de særligt dyre enkeltsager, hvor udgifterne bare fortsætter med at stige.

"Et er jo, hvis nu det var nogle rigtig, rigtig gode tilbud, men det der er tragedien er jo, at rigtig mange af de tilbud er meget defensive. Det er der, jeg tænker, vi har brug for at blive dygtigere."

Regeringen har ikke leveret på aftalerne

Lignende budskaber kommer det fra socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (Ø). Hun er ikke overrasket over, at udgifterne med hendes ord fortsætter himmelflugten og ser sammen tendens i Københavns Kommune.

”Det skyldes hovedsageligt, at regeringen på ingen måde har leveret på de lovede økonomiske styringsredskaber, der skulle hjælpe kommunerne med at håndtere de udfordringer, vi står over for," siger hun til NB-Social.

Hun hæfter sig ved, at KL og regeringen for snart et år siden lavede en delaftale om økonomien for det specialiserede socialområde som en opfølgning på anbefalingerne fra Ekspertudvalget, der havde Torben Tranæs i spidsen.

Ekspertudvalget præsenterede anbefalinger, der skulle sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på socialområdet.

"Delaftalen gav ikke kommunerne én eneste krone mere til det specialiserede socialområde, og allerede dengang havde kommunerne over en femårig periode haft ekstra udgifter til området for svimlende 6,4 milliarder kroner. Københavns andel var cirka 10 procent – altså 640 millioner kroner," siger hun og fortsætter:

"Kommunerne blev i stedet for penge præsenteret for 16 anbefalinger, der skulle give os mulighed for få bedre styr på udgifterne på det specialiserede socialområdet, men nu, hvor vi rammer etårsdagen, er kun to af anbefalingerne – måske to og en halv med lidt god vilje – ført ud i livet."

Høje krav til KL

Seneste har regeringen landet to aftaler om flere af anbefalingerne, der endnu ikke er lovbehandlet.

Men ifølge socialborgmesteren vil de få en lille effekt. Beløbsgrænsen for alternative tilbud giver Københavns Kommune en økonomisk effekt på et sted mellem 0,5 og 1,5 millioner kroner, og effektiviseringen af Socialtilsynet giver Københavns Kommune en effekt på 2 til 4 millioner (såfremt besparelsen ikke bliver en del af en anden politisk aftale). På kommunens egne tilbud vil det måske kunne spares 0,5 millioner kroner.

Derudover har regeringen besluttet at ændre reglerne, så ægtefæller til afdøde borgere med handicap, som har boet sammen på et botilbud, kan blive bedt om at flytte. Det vil ikke give nogen økonomisk gevinst for Københavns Kommune overhovedet, fortæller borgmesteren.

"Regner man på det, står Københavns Kommune til at kunne spare 5-6 millioner kroner, mens vi af egen lomme har betalt 640 millioner kroner. Det siger sig selv, at det ikke hænger sammen, og derfor stiller det også høje krav til KL og regeringen i forhold til økonomiforhandlingerne," siger hun og fortsætter:

"Der er brug for flere penge til det specialiserede socialområde, og der er i den grad brug for et takstloft for priserne på botilbudsområdet og mere gennemsigtige regler, for ellers ser det ret sort ud for kommunernes muligheder for at styre udgiftspresset.”

Behov for forventningsafstemning

Erik Kaastrup-Hansen har stor tiltro til, at Tranæs-udvalgets anbefalinger ville kunne hjælpe kommunerne i mål med økonomistyringen på socialområdet.

Derfor er der behov for at levere i forhold til økonomiaftalerne, da det jo er, hvad kommunerne har tilrettelagt deres økonomi efter.

"Derudover er der også brug for de andre elementer. Det der handler om at understøtte, vi kan etablere flere botilbud. Det tog man i første runde, men efterspørgslen er jo markant, det er en udbudsøkonomi og prissætningen er i udbyders favør."

Samtidig mener han, at den bebudede specialeplan eksempelvis kunne hjælpe kommunerne med at dygtiggøre sig.

Velfærdsforringelser er Folketingets ansvar

Hos de Kommunale Velfærdschefer mener formand Jakob Bigum Lundberg, at Folketingets partier ved ikke at gøre noget, jo faktisk træffer en beslutning om, at udgiftsstigningerne skal fortsætte:

"Hvis ikke Folketinget tager ansvar for udgiftsudviklingen og beslutter sig for de vigtigste forslag, der kan dæmpe udgiftsstigningerne, er det jo ikke det samme som at de ikke træffer en beslutning. Så er det derimod, at Folketingets partier beslutter, at der fortsat skal ske forringelser for borgerne på andre dele af ældre- og socialområdet i kommunerne," siger han til NB-Social.

Han mener, at Folketingspolitikerne sender aben videre til kommunalpolitikerne, der skal have budgetterne til at hænge sammen.

"De har desværre ikke den luksus at kunne flygte fra ansvaret."

Frygten for stigende udgifter får kommunerne til at holde igen

KL's formand Martin Damm mener, at stigningen i udgifterne er massiv, selvom den er aftaget en smule sammenlignet med de seneste par år.

”Det er jo ingen hemmelighed, at vi i mange år har været udfordret af stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og selvom stigningen er aftaget en smule, er den stadig massiv i 2024. Og selvom det kan virke paradoksalt, så er det nok også en af forklaringerne på mindreforbruget på serviceudgifterne i kommunernes regnskaber. For frygten for de stigende udgifter på socialområdet får mange kommuner til at holde lidt igen på de øvrige velfærdsområder," skriver han til NB-Social.

Ligesom både Karina Vestergård Madsen, Erik Kaastrup-Hansen og Jakob Bigum Lundberg hæfter han sig også ved, at regeringen har haft svært ved at levere de aftalte styringsredskaber:

"Sidste år lykkedes det os at lande en aftale, som for første gang rummede reelle styringsmuligheder for kommunerne på det specialiserede socialområde. Og flere af de initiativer er blevet omsat til lovændringer, fx ift. socialtilsynet og merudgiftsydelserne," skriver han og fortsætter:

"Men vi må også sande, at det har været mere end svært for regeringen at få det aftalte gennem Folketinget. Og mens vi venter, vokser udgifterne. Vi kommer derfor til at holde et vågent øje med, om de aftalte initiativer rent faktisk bliver ført ud i livet. Og hvis ikke det sker, må regeringen tage ansvar for de stigende udgifter.”