Ankestyrelsen gør det svært for kommunerne at fastlægge og tydeliggøre lokale kvalitetsstandarder.

Det vurderer afdelingschef i Visitation og Understøttelse i Aabenraa Kommune, Bjarne Ipsen.

"Jeg synes, Ankestyrelsen gør det sværere for kommunen at tydeliggøre, hvad det lokale serviceniveau er. Altså på en måde, som både borgere, pædagoger og udfører kan aflæse," siger han til NB-Social.

Baggrunden er, at Ankestyrelsen havde fået mistanke om, at Aabenraa Kommunes kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 muligvis ikke var i overensstemmelse med gældende regler og praksis.

Styrelsen slog blandt andet ned på, at kommunen havde skrevet følgende om kvalitetsniveauet:

Hvis dit behov for støtte er til enkeltstående opgaver, som eks. støttende samtaler eller ledsagelse til myndighed, betyder det ikke i sig selv at du kan få støtte efter servicelovens § 85.

Efterfølgende meddelte kommunen blandt andet, at den var bevidst om, at der kan ydes socialpædagogisk støtte til enkeltstående ledsagelse og til varetagelse af forældrerollen, og at mindsteindgrebsprincippet ikke finder anvendelse i relation til servicelovens § 85, som styrelsen ellers også havde slået ned på.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke grund til at foretage sig yderligere.

"Min tolkning er, at der er elementer i vores kvalitetsstandard, som sætter regler på, hvad skønnene kan indeholde," siger han og fortsætter:

"Når der står, at man som hovedregel ikke kan det ene eller andet, er det fordi, at vi altid tager udgangspunkt i den konkrete individuelle vurdering. Vi har egentlig tænkt, at vi med de anvendte formuleringer levede vi op til det. Men når Ankestyrelsen så siger, at det synes de ikke i forhold til styrelsens afgørelser, så må vi tage det til efterretning og tilpasse os."

Kommunens hensigt var netop at gøre dialogen mellem politikerne, borgeren, sagsbehandleren og udføreren tydelig.

Tranæs vil lave kommunerne til at anvende lokale serviceniveauer

Formand for Ekspertudvalget, Torben Tranæs, har ellers ofte peget på behovet for, at kommunerne skulle blive bedre til at fastlægge lokale serviceniveauer.

Her mener Bjarne Ipsen dog, at politikerne får et spillerum, der er svært at navigere i.

"Nu hvor der er økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde, så synes jeg godt nok, at det er svært for politikerne med de her afgørelser at fastlægge den lokale ramme, netop fordi Ankestyrelsen kan henvise til afgørelser, styrelsen selv har truffet," siger han.

Sådan gør Ankestyrelsen

Det er kommunerne, der fastlægger det generelle niveau for den hjælp efter serviceloven, som borgere i kommunen kan forvente i kvalitetsstandarderne. Ankestyrelsens tilsyn behandler ofte sager om kommunernes kvalitetsstandarder.

Ankestyrelsen fremhæver selv følgende forhold, som kommunerne skal være opmærksom på i den forbindelse:

• Konkret og individuel vurdering: Selvom kommunen har fastlagt kvalitetsstandarder, skal kommunen fravige kvalitetsstandarden i det omfang, det er nødvendigt i forhold til borgerens konkrete behov. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering.
• Nedsættelse af serviceniveauet (og dermed den allerede bevilligede hjælp) er okay, men der skal træffes nye afgørelser over for de borgere, som bliver påvirket af kommunens nedsættelse af serviceniveauet.
• Skøn under regel: Kommunen kan ikke sætte loft over, hvor meget eller hvor ofte en borger kan modtage hjælp, hvis dette loft ikke fremgår af lovgivningen. En kvalitetsstandard må ikke angive hvilke opgaver, kommunen ikke giver hjælp til, hvis afgrænsningen er i strid med Ankestyrelsens offentliggjorte praksis.

Læs mere her.