"Vi går væk fra den løftede pegefinger og væk fra at sende borgerne fra den ene kvikskranke i kommunen til den anden i retning af en meget mere holistisk, helhedsorienteret tilgang," siger Sophie Hæstorp Andersen.

"Vi går væk fra den løftede pegefinger og væk fra at sende borgerne fra den ene kvikskranke i kommunen til den anden i retning af en meget mere holistisk, helhedsorienteret tilgang," siger Sophie Hæstorp Andersen. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix (arkiv)

Regeringen vil sløjfe gæld hos de mest udsatte borgere

En ny værdighedsreform skal hjælpe udsatte borgere med at komme på fode igen ved at slække på nuværende krav.

Udgivet: 12/05/2025

Del artiklen:

Alt for mange danskere kæmper med blandt andet hjemløshed og misbrug og har svært ved at bryde ud af den negative spiral, de er fanget i.

Men socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og regeringen vil nu komme de mere end 12.000 mest udsatte borgere til undsætning.

Ministeren forklarer i Politikens søndagsudgave, hvordan man med en såkaldt værdighedsreform vil slække på de krav, som de udsatte bliver mødt med i dag.

- Vi går væk fra den løftede pegefinger og væk fra at sende borgerne fra den ene kvikskranke i kommunen til den anden i retning af en meget mere holistisk, helhedsorienteret tilgang, siger hun til avisen.

Blandt de tiltag, der skal hjælpe de udsatte på ret spor, nævner hun eftergivelse af mest mulig gæld.

63 procent af borgerne i den omtalte gruppe har gæld til offentlige i større eller mindre grad i form af bøder, som de har fået for at køre uden gyldig billet i togene eller i forbindelse med besiddelse af forbudte stoffer.

Samtidig med at flere løftede pegefingre bliver fjernet, er det også tanken, at myndighederne i højere grad skal opsøge de udsatte borgere og give dem den hjælp, de har brug for.

Der er ifølge Politiken afsat 200 millioner kroner til den nye indsats, og spørgsmålet er, om det er nok til at få ambitionerne indfriet.

Kira West, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, kalder tankerne bag udspillet for lovende, fordi udsatte mennesker ikke får det bedre af at blive dunket i hovedet med krav.

Hun glæder sig imidlertid til at se, hvordan de gode intentioner bliver omsat til egentlig lovgivning.

Værdighedsreformen vil blive præsenteret på et pressemøde denne uge.

/ritzau/Høyer

Sidst opdateret: 13/05/2025 - 10:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]