Økonomiforhandlingerne er skudt i gang. Regeringen og KL havde onsdag den 7. maj sættemøde for forhandlingerne om økonomiaftalen for 2026.

Spørger man socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (EL), er der plads til forbedringer i forhold til sidste års aftale:

”Sidste år var økonomiaftalen en spand koldt vand i hovedet på alle der arbejder med socialområdet. KL og regeringen talte om et historisk løft af velfærdsområderne, men på socialområdet skulle pengene findes ved regelforenklinger og økonomiske styringsredskaber," siger hun til NB-Social.

Mange af de økonomiske styringsredskaber, som regeringen aftalte med KL, lader også vente på sig. Og de gennemførte frigør ikke mange midler i en kommune som København.

"Nu et år efter venter kommunerne stadig på, at regeringens mange anbefalinger bliver ført ud i livet, og det halter gevaldigt. Vi blev lovet mange millioner i potentielle besparelser, men realiteten er, at de to anbefalinger, som regeringen indtil nu har leveret på, kun vil give Københavns Kommune besparelser for 5-6 millioner kroner om året, mens efterslæbet er på et trecifret millionbeløb."

Her henviser borgmesteren blandt andet til den nye merudgiftsydelse, effektivisering af tilsynsmodellen og beløbsgrænsen for alternative botilbud.

Velfærdscheferne efterspørger styringsredskaber

Hos De Kommunale Velfærdschefer peger formand Jakob Bigum Lundberg også på behovet for at gennemføre de aftalte økonomiske styringsredskaber. Særligt nu hvor udgifterne på det specialiserede socialområde fortsat stiger.

"Regnskaberne for 2024 har netop vist, at det er her, kommunerne endnu engang oplever, at udgifterne stiger. Sammen med udviklingen på krisecentre og herberger, som er et mindre udgiftsområde, men hvor stigningstakten i udgifterne til gengæld er de højeste," siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Social og fortsætter:

"Vi har brug for, at der bliver leveret på en ny takstmodel og et loft sammen med de andre forslag, som tidligere er aftalt, for at kunne styre udgifterne."

Regeringen aftalte med KL at indføre et takstloft for kvindekrisecentre og herberger med økonomiaftalen for 2024. Det er endnu ikke blevet gennemført.

Ligeledes er planen, at regeringen skal lande en aftale om udrulning af en specialplanlægning og en ny takstmodel inden sommerferien.

Behov for at investere i forebyggelse

Karina Vestergård Madsen mener, det er helt afgørende, at økonomiaftalen for 2026 tilfører de nødvendige midler til socialområdet. Helt konkret peger hun på behovet for at investere i tidlige, forebyggende og opsporende indsatser.

"En model kunne være, at man afsatte en pulje med servicemåltal, som kommunerne kan søge. Vi ved, at den mest effektive måde at stoppe udgiftspresset på er ved at investere i forebyggelse. Og derfor bliver vi nødt til at investere i socialområdet, hvis ikke kommunerne fortsat skal bruge formuer på at håndtere stadigt mere komplekse udfordringer for borgerne."

Hun mener, at staten de sidste fem år har underprioriteret socialområdet, hvilket har tvunget kommunerne til at spare på eller helt opgive de tidlige indsatser, fordi pengene skulle gå til at levere på de lovpligtige opgaver, som vokser i omfang.

"Det siger selv, at det regnestykke aldrig kommer til at gå op, og derfor må og skal der tilføres flere penge til socialområdet."

Kommunerne skal kunne bygge flere boliger og botilbud

Socialborgmesteren har også et ønske om, at regeringen og KL indgår en aftale om at hæve anlægsloftet, så kommunerne kan bygge flere billigere boliger og botilbud. Det kunne eksempelvis være i form af endnu en botilbudspulje.

"Vi har desperat brug for at kunne bygge flere billige boliger, så vi kan skaffe boliger til hjemløse, mennesker med handicap og unge i mistrivsel. I Københavns Kommune må vi ikke bruge pengene på borgerne, fordi vi er låst af et anlægsloft og et serviceloft. Regeringen er notorisk imod at hæve anlægsloftet, men så må de i det mindste, som de har gjort før, give kommunerne en målrettet pulje på botilbudsområdet, så vi kan hjælpe de allermest sårbare mennesker i vores samfund.” 

Regeringen går efter fornuftig aftale

Til sættemødet gjorde finansminister Nicolai Wammen det klart, at regeringen går efter, hvad han kalder en fornuftig aftale.

"Vi går efter i år at lave en fornuftig aftale med kommunerne. Det sker i et krydsfelt mellem, at vi skal bruge rigtig mange penge på at investere i forsvar og sikkerhed, samtidig med, at vi også skal passe op på vores velfærdssamfund," sagde finansministeren til NB-Økonomi.

KL formand Martin Damm understregede ved samme lejlighed, at han vurderede, der både var penge til forsvar og velfærd.

"Hver gang finansministeren har lettet låget på statskassen og set, hvordan det er gået med råderummet, så er det faktisk steget gang for gang. Og det skyldes, at vi har en model i Danmark hvor rigtig mange går på arbejde, og vi har nogle dygtige virksomheder, der kan vækste. Og det, at vi kan holde så tårnhøj beskæftigelse, det gør jo, at råderummet stiger, og derfor også frigør nogle penge, man kan bruge på forsvaret," sagde KL-formanden.

Han understregede samtidig, at gode offentlige institutioner for børn og ældre er forudsætningen for, at så mange går på arbejde.