Trods politiske ambitioner om det modsatte, så bliver antallet af borgere på førtidspension bare ved med at stige. Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fået Ankestyrelsen til at undersøge stigningen.

Stigningen gælder både borgere under og over 40 år.

Tilbage i 2013 gennemførte daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en reform af førtidspensionsområdet, der skulle begrænse adgangen til ordningen.

Alligevel er antallet af førtidspensionister steget siden 2014.

Undersøgelsen fra Ankestyrelsen peger på flere årsager. Der er både sket ændringer i forhold til målgruppen, hvor der er kommet flere borgere. Særligt med psykiske lidelser.

Derudover er det sket flere lovændringer, der også har betydning for niveauet.

Ankestyrelsen har gennemgået 60 sager fra ti kommuner og interviewet medarbejdere og ledere fra beskæftigelsesafdelingen i fem af de 10 kommuner.

Større målgruppe

Der er flere grunde til, at der sker en stigning af borgere på førtidspension. En af dem er, at selve målgruppen er vokset.

Flere af de deltagende kommuner har fortalt Ankestyrelsen, at de oplever flere borgere både over og under 40 med psykiske lidelser.

Derudover fremhæver nogle kommuner også, at flere borgere har massive udfordringer – hvilket dækker over en kombination af flere forskellige typer udfordringer.

Ifølge undersøgelsen er en enkeltstående diagnose sjældent den eneste årsag til, at borgeren ikke har eller kan udvikle en arbejdsevne. Flere kommuner fortæller eksempelvis, at borgerne kan have flere diagnoser, have mange sociale udfordringer og ofte have afprøvet mange forskellige behandlingstilbud.

Borgerne under 40, der får tilkendt førtidspension, har ofte psykiske lidelser. Der er ofte tale om diagnoser som angst, ADHD og autisme. Men det kan også være borgere med sociale udfordringer eller fysiske lidelser.

Ifølge kommunerne fylder de fysiske lidelser mere hos borgere over 40, der får tilkendt førtidspension. Flere af de borgere, der får en førtidspension, når de er over 40 år, har fået diagnosticeret en psykisk lidelse i en sen alder.

Lovændringer

Kommunerne peger også på flere forskellige lovændringer, der har medført en stigning i antallet af modtagere af førtidspension.

• Reformen fra 2013 introducerede ressourceforløb, hvilket kortvarigt betød, at man borgere var i ressourceforløb de efterfølgende år. Men ifølge flere kommuner kom de senere på førtidspension, da nogle af disse borgere ikke kunne udvikle deres arbejdsevne.
• I 2018 præciserede politikerne på Christiansborg loven, så kommunerne skulle tilkende ressourceforløb, hvis det var realistisk, at borgeren kunne udvikle arbejdsevne og blive selvforsørgende. Var det ikke tilfældet, skulle kommunen tage stilling til, om der skulle indledes en sag om førtidspension.Den ændring medførte, at en del borgere, der afsluttede deres femårige ressourceforløb fik førtidspension, da kommunen ikke kunne pege på yderligere udviklingsmuligheder.
• I 2022 trådte nye regler om kortere ressourceforløb og indsatsgaranti i kraft. Det betød også en stigning i antallet af førtidspensionister, der flere borgere hurtigere fik deres sag vurderet.
• Ligeledes betød tiltaget "Flere skal med" at kommunerne fik flere ressourcer til at behandle sager, hvoraf flere borgere blev visiteret til førtidspension.

Kommunernes udfordringer med foregående indsatser

I undersøgelsen peger flere kommuner på, at de oplever flere udfordringer med at give den rette indsats for at udvikle borgernes arbejdsevne og muligvis undgå førtidspension.

Kommunerne peger på følgende udfordringer:

• Udfordringer med at tilpasse den beskæftigelsesrettede indsats, når målgruppen ændrer sig
• Udfordringer med, at nogle borgere ikke får tilstrækkelig indsats i psykiatrien i rette tid
• Udfordringer med, at nogle borgere ikke modtager den nødvendige hjælp i socialforvaltningen
• Udfordringer i samarbejdet med sundhedsvæsnet, herunder den praktiserende læge.