Af Jeanette Bauer, Chef, Kirkens Korshær

Regeringens udspil til en værdighedsreform er et tiltrængt og opløftende signal i en tid, hvor alt for mange mennesker på kanten af samfundet lever i utryghed, isolation og med alt for få reelle muligheder for at ændre deres livssituation. Som en organisation, der hver dag møder nogle af samfundets allermest udsatte mennesker, ser vi med stor interesse – og grundlæggende positive øjne – på udspillet. Ikke mindst fordi det i høj grad lader til at være inspireret af virkeligheden. Den virkelighed, som vi i Kirkens Korshær og andre dele af civilsamfundet står i hver eneste dag.

Nogle politiske udspil tager afsæt i systemet – i kasser, paragraffer og modeller. Værdighedsreformen er anderledes. Her fornemmer vi en ægte ambition om at tage udgangspunkt i mennesket frem for systemet. Det giver håb. Ikke kun for os, der arbejder med udsatte, men for de tusindvis af mennesker, der alt for længe er blevet svigtet af velfærdssamfundet. 

En åben dør, flere muligheder

Et af de mest opløftende elementer i udspillet er ønsket om at samle hjælpen ét sted – hvad vi i Kirkens Korshær kalder supervarmestuer. I udspillet kalder regeringen det for Gadens Huse. Vi driver allerede varmestuer og herberger over hele landet, og vi ved, hvor afgørende det er for socialt udsatte, at hjælpen er let tilgængelig. Mange af vores brugere kæmper med både hjemløshed, psykiske lidelser, stofbrug og ensomhed. De har sjældent overskud til at finde vej gennem et komplekst og fragmenteret system. 

Når man som hjemløs, stofbrugende eller psykisk syg skal bevæge sig rundt mellem jobcentre, læger, rusmiddelcentre og boligsociale indsatser, så er det alt for ofte en umulig opgave. Resultatet er, at de mest udsatte falder igennem – igen og igen. Derfor er idéen om, at du kun skal gå gennem én dør, for at få hjælp til både bolig og social- og psykisk støtte, ikke bare fornuftig. Den er nødvendig.

Vi ved fra vores daglige arbejde, at det virker. Når man samler hjælpen ét sted, opstår der relationer. I vores supervarmestue i Odense har vi samlet den klassiske varmestue med stofindtagelsesrum, sundhedsrum og nødovernatning. Derudover er der socialfaglige medarbejdere til stede, som kan hjælpe det enkelte menneske.

Mennesker, der i årevis har levet i kaos, får måske fodfæste. Ikke fordi de pludselig bliver ”systemparate”, men fordi vi – sammen – skaber en ramme, der giver mening for dem.

Flere stofindtagelsesrum redder liv

Et andet element, som vi hilser velkomment, er udvidelsen af antallet af stofindtagelsesrum. Det burde være en selvfølge, men det har det langt fra været. Alt for mange udsatte stofbrugere har i årevis været henvist til at tage deres stoffer på offentlige toiletter, i baggårde og på gader og stræder – ofte med livet som indsats. Kirkens Korshær driver 3 stofindtagelsesrum i Danmark, og har længe råbt op om behovet for, at der kommer flere. Derfor er det positivt, at regeringen nu har lyttet, og lægger op til, at stofbrugere i store dele af landet kan tage deres stof i.

Stofindtagelsesrum redder liv. Punktum. Men de gør mere end det: De skaber kontakt. De bygger bro mellem mennesker i misbrug og det øvrige hjælpeapparat, når det enkelte menneske er klar til hjælp.

Husk civilsamfundet – vi kender menneskene

Men selv det bedste reformudspil risikerer at miste sin kraft, hvis man glemmer dem, der allerede står midt i arbejdet. Og her taler vi selvfølgelig om civilsamfundet.

I Kirkens Korshær har vi i mere end 100 år arbejdet med mennesker, som andre har givet op på. Vi møder dem, når de kommer ind på varmestuen for at få morgenmad. Når de har brug for rent tøj, et bad eller en snak. Vi ser dem, når de er mest sårbare. Og vi ser, hvad der skal til, for at de kan få bare lidt mere værdighed i hverdagen.

Det er viden og erfaring, man ikke kan læse sig til. Den fås kun ved at være der. Derfor er det afgørende, at civilsamfundets aktører tænkes aktivt ind, hvis reformen skal blive den succes, vi alle håber på – ikke mindst for de mennesker, det hele handler om.

Civilsamfundet skal ikke erstatte det offentlige. Men vi kan supplere, understøtte og række ud dér, hvor systemet ikke altid slår til. Vi har tilliden, relationerne og erfaringen – og vi står klar til at bringe det i spil. Vi mener helt konkret, at Gadens Huse skal forankres i civilsamfundet, fordi vi har erfaring med den slags tilbud og relationerne mellem civilsamfundet og brugergruppen er vigtige for, at dette bliver en succes. Dette er relationer, som store dele af civilsamfundet allerede har til brugergruppen.

Værdighed kræver vilje – og samarbejde

Reformen kaldes med rette en værdighedsreform. For det handler om, hvordan vi som samfund vælger at møde dem, der har det allersværest. Om vi ser dem som problemer, der skal håndteres – eller som mennesker med behov for omsorg og fællesskab.

Regeringen har med udspillet taget et vigtigt skridt. Nu er det afgørende, at vi ikke stopper ved visionerne, men omsætter dem til virkelighed. Og her er vores klare budskab: Brug os. Civilsamfundet vil gerne – og vi kan gøre en forskel.

Værdighed opstår ikke af sig selv. Den skal mødes, understøttes og bygges op. Det kræver vilje. Det kræver prioritering. Og det kræver samarbejde.