Regeringen har rigtig travlt, hvis den skal nå at lande en aftale om udrulning af specialeplanlægning og en ny takstmodel før sommerferien.

Tirsdag den 17. juni var der det sidste møde i Sammen om Handicap-forummet på denne side af sommerferien. Her var specialeplanlægningen og takstmodellen ifølge NB-Socials kilder end ikke på dagsordenen.

Derfor mener flere kilder, som NB-Social har talt med, at det ikke er realistisk, at der kommer en aftale på denne side af sommeren.

Det er ellers regeringen selv og aftalepartierne bag rammeaftalen på handicapområdet, der satte fristen.

Tilbage i januar blev partierne enige om at gennemføre tre af initiativerne fra rammeaftalen på handicapområdet.

Det var:

• Effektiviseringen af socialtilsynet, der skulle være mere risikobaseret
• Beløbsgrænse for alternative botilbud på 10 procent
• Nye regler for ægtefæller i botilbud med et varsel på tre måneder ved dødsfald

I den forbindelse skrev partierne følgende ind i aftalen:

"Aftalepartierne bag rammeaftalen vil i foråret 2025 drøfte initiativet i rammeaftalen om specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet med henblik på, at der indgås aftale herom før sommerferien 2025."

Selvom det kun er specialeplanen, der står nævnt i aftalen, hænger den sammen med takstmodellen, da de i rammeaftalen er de samlet i initiativ nummer to.

Kommunerne efterspørger takstmodel

Netop takstmodellen er der en række kommunale aktører, der gennem længere tid har efterspurgt. Eksempelvis har formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, sagt følgende til NB-Social:

"Vi har brug for, at der bliver leveret på en ny takstmodel og et loft sammen med de andre forslag, som tidligere er aftalt, for at kunne styre udgifterne."

Ved økonomiaftalen indgik der følgende formulering om den nye takstmodel:

"KL noterer sig, at regeringen vil søge Folketingets opbakning til et nyt takstsystem i 2025 og efterfølgende fremsætte de nødvendige lovforslag."

Den formulering giver regeringen en lidt senere deadline end aftalen fra januar. Dog overtager Danmark EU-formandskabet i juli, hvilket giver ministrene et stramt program i efteråret.

Specialeplanen er blevet udskudt gentagende gange

Det er ikke første gang, at særligt specialeplanen bliver udskudt.

Oprindeligt ønskede den socialdemokratiske etpartiregering, at der skulle lande en aftale om specialeplanlægning i foråret 2022 efter fremlæggelsen af evalueringen af det specialiserede socialområde.

Det lykkedes dog ikke den daværende socialminister Astrid Krag (S) at få en aftale i hus.

I efteråret 2022 kom der et folketingsvalg og en lang regeringsforhandling i vejen.

Ved lovprogrammet for samlingen 2023/2024 satte den på daværende tidspunkt nye socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lovbehandlingen til februar 2024.

Det blev også udskudt, og da februar-redegørelsen kom i 2024, fremgik udrulningen af specialeplanlægning ikke længere af lovprogrammet.

Til et samråd i Folketingets socialudvalg i april 2024 kom Pernille Rosenkrantz-Thiel med en ny deadline. Her forventede hun, at en specialeplan ville blive lovbehandlet i efteråret 2024.

Det skete som bekendt heller ikke. Da SVM-regeringen så offentliggjorde lovprogrammet for folketingsåret 2024/2025 var specialeplanlægningen og takstmodellen programsat til februar.

Med februar-redegørelsen 2025 tog regeringen igen lovforslagene om udrulning af specialeplanlægningen og den nye takstmodel ud af lovprogrammet.

Det betyder, at lovforslagene tidligst vil kunne blive fremsat i Folketingssamlingen 2025/2026, såfremt der lander en aftale.

Specialeplansmillioner kan ikke udbetales

Det er årligt over 70 millioner på finansloven til specialeplanlægning, hvilket der har været siden finansloven for 2022.

Alligevel har de midler ikke kunne bruges på en specialeplan, da den først skal vedtages i Folketinget. Ellers er der en risiko for, at pengene igen vil gå til noget andet, hvilket vil være fjerde år i streg.

Hvis ikke regeringen finder noget andet at bruge pengene på, ryger de tilbage i statskassen.

I 2022 gik midlerne til julehjælp, mens de i 2023 blev brugt på uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne på det specialiserede socialområde.

I 2024 afsatte regeringen 70,8 millioner kroner til professionshøjskolerne til uddannelse og kompetenceudvikling af særligt ufaglærte medarbejdere på socialområdet. Derudover blev 10 millioner kroner afsat til organisationen Sex & Samfund, der skal stå for at styrke beboernes egen viden om seksualitet, grænser og samtykke på botilbud.

Skiftene ministre har ellers understreget, at specialeplansmidlerne ville blive udbetalt det efterfølgende år. Hæstorp gjorde det også i december 2024.

NB-Social har spurgt ministeriet og socialministeren, om det stadig er regeringens ambition at lande en aftale før sommerferien. Ministeriet kan ikke sige noget om, hvornår en aftale om specialeplanlægning og en takstmodel vil lande.