Kommunerne modtager flere underretninger. Hvor de i 2015 modtog omkring 93.000 underretninger, er tallet i 2023 steget til 170.100.

Derfor har Social- og Boligministeriet bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes erfaringer med håndtering af indkomne underretninger på børne- og ungeområdet. Derudover undersøgte styrelsen også, hvad der kendetegner de modtagne underretninger og udviklingen.

Resultaterne er netop blevet præsenteret i en analyse.

Generelt modtager kommunerne underretninger om en række forskellige typer bekymringer. Det spænder fra generel mistrivsel til vold, skolefravær og forældrekonflikter. Stadig oftere modtager kommunerne underretninger om børn og unge med psykiske diagnoser og skolevægring.

Undersøgelsen peger på, at stigningen i underretninger særligt skyldes, at fagprofessionelle og privatpersoner er blevet mere opmærksomme på at underrette og identificere tidlige tegn på mistrivsel.

Derudover er der flere forhold, der giver anledning til bekymringer end tidligere - så som skolevægring og psykisk mistrivsel.

Samtidig er der kommuner, der oplever, at stigningen i underretninger afspejler en ændring i børnesyn. Her er der et større fokus på børns behov og rettigheder.

Barnets lov har medført nye arbejdsgange

Selvom reglerne for underretninger ikke er ændret med barnets lov, så har loven ført til nye drøftelser i flere kommuner om håndteringen af underretninger og arbejdsgange.

Særligt når det kommer til screening og afdækning. Kommunerne fortæller i undersøgelsen, de har større fokus på at inddrage barnet eller den unge aktivt i processen.

Ifølge interviewede rådgivere kan inddragelsen både styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, men det kan samtidig være vanskeligt at balancere med hensynet til barnets tarv.

Kommunernes organisering

Flere af de interviewede kommuner har modtagelsesenheder, hvor de vurderer nye underretninger inden for 24 timer.

Målet er at sikre rettidig vurdering og god kvalitet i den indledende sagsbehandling. Samtidig peger nogle kommuner på udfordringer, når oplysninger eksempelvis skal videregives til andre teams, da det kan give mindre sammenhæng i forløbet, hvis flere rådgivere er involveret i samme sag.

Undersøgelsen viser også, at skoler og dagtilbud spiller en central rolle i kommunernes arbejde med underretninger.

Der er flere kommuner, som bruger fremskudt rådgivning, hvor rådgivere deltager i møder, yder sparring og holder oplæg om underretninger.

Det fører ifølge kommunerne til tidlig dialog og mere præcise underretninger. Kommunerne oplever også udfordringer. Eksempelvis ved uklare rollefordelinger, varierende kvalitet i underretninger og kontinuitet - som når der er udskiftninger af personale på almenområdet.

Læs mere her.