Det kan være svært at lave en sammenhængende indsats for borgere over 50 år i udsatte positioner, da de ofte har flere samtidige og komplekse problemer - eksempelvis en kombination af psykiske lidelser, misbrugsproblemer, langtidsledighed og hjemløshed.

Det skal en ny samarbejdsmodel fra Social- og Boligstyrelsen gøre noget ved.

Modellen tager afsæt i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor det er den enkelte borgers mål og drømme for sit liv, der er omdrejningspunktet for indsatsen.

Der er en tværgående koordinator, der er ansvarlig for at samle trådene og tilrettelægge forløbet i samarbejde med borgeren. Koordinatoren har kontakten til borgeren og sørger for at afdække ønsker, håb og drømme - og omsætte det til relevante indsatser.

Modellen blev udviklet i samarbejde med kommunerne Vejen, Odder og Hvidovre. Erfaringerne herfra viste, at borgerne i målgruppen ofte har haft behov for hjælp fra kommunen igennem mange år.

En del af dem har opbygget en stor mistillid til systemet. Derfor tager det tid for koordinatoren at opbygge en tryg og tillidsfuld relation, hvilket er afgørende for, om samarbejdet lykkes.

Et afgørende element i forløbet er afholdelse af tværfaglige netværksmøder, hvor der drøftes indsatser og gensidig forpligtende aftaler.

Her deltager typisk både ressourcepersoner fra borgerens eget netværk og en eller flere af de fagpersoner, som konkret kan støtte borgeren.

Antallet af møder er som sådan ikke fastlagt på forhånd i modellen, men afhænger af udviklingen i den enkelte borgers situation.

I projektkommunerne har der typisk været afholdt tre møder.

Potentiale for helhedsorienterede indsatser

Evalueringen af samarbejdsmodellen viser, at Samarbejdsmodellen har potentiale for at understøtte en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende indsats for borgerne.

Borgerne oplever, at kommunen lytter til dem, og at de bliver inddraget i forløbet, samt at kommunen handler og følger op på aftaler.

Målingen af borgernes recovery og trivsel viser gennemsnitligt en positiv virkning, men der er dog store individuelle forskelle. Samtidig er datagrundlaget begrænset.

Derfor kan evalueringen ikke med sikkerhed sige, om Samarbejdsmodellen også øger målgruppens trivsel og personlige recovery.

Kommunerne oplever dog, at modellen kan anvendes til en langt bredere målgruppe af voksne med komplekse problemer. Derfor anvender de kommuner, der har valgt at forankre modellen, bredere end i projektperioden.

Læs mere her.