
Astrid Carøe er SF's nye socialordfører. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)
Ordførerrokade: Flere nye socialordfører
Både Venstre og SF har fået nye socialordfører.
Udgivet: 19/08/2025
Flere partier skyder den politiske sæson i gang med en lille ordførerrokade. Både Venstre og SF har fået nye socialordfører.
Hos SF er Astrid Carøe ny socialordfører. Hun skriver blandt andet følgende på sin Facebookside:
"Hvis du spørger mig, skal politik først og fremmest sikre at alle har frihed til at leve det liv, de ønsker, uanset baggrund og pengepung - så også mennesker på kanten eller børn fra socialt udsatte hjem, får samme chancer som os andre. Derfor er jeg enormt glad for, at det netop er det, jeg skal arbejde for nu som socialordfører."
Hun overtager posten fra Charlotte Broman Mølbæk, der har haft posten det seneste år. Hun er blandt andet SF's handicapordfører.
Også hos Venstre har partiet fået ny socialordfører. Det er Erik Veje Rasmussen, der blandt andet har en fortid som håndboldspiller.
Han blev suppleret ind i Folketinget 1. juli, da Michael Aastrup Jensen trak sig for at blive danmarks ambassadør til Europarådet. Socialordførerskabet overtager Erik Veje Rasmussen fra Christian Friis Bach, der med Aastrups udtræden er blevet formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Sidst opdateret: 19/08/2025 - 11:03














































