Hovedstadskommunerne lægger nu også op til et yderligere samarbejde på det specialiserede socialområde. Det fortæller Velfærdsdirektør i Egedal Kommune, Søren Trier Høisgaard, der er formand for Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde.

Det sker efter flere år med stigende udgifter på området.

Egedal Kommune var fredag d. 15. vært for direktører og chefer fra de 29 kommuner i Hovedstaden med henblik på et styrket fælleskommunalt samarbejde på socialområdet.

Målet er at styrke den fælles udvikling gennem nye fælles initiativer, der skal være med til at sikre højere grad af styring på kvalitet og pris.

Det skal blandt andet ske gennem en fælles tilgang til styring, en bæredygtig udvikling i kapacitet og fælles kvalitetskrav til leverandører.

"Til mødet i fredags fik vi direktører og chefer fra de 29 kommuner til at være med på, at vi skulle gå den vej. Det skal behandles politisk nu her af det afgående KKR og konfirmeres af det nyvalgte her til foråret," siger Søren Trier Høisgaard til NB-Social.

Det er ikke kun i hovedstadskommunerne, der bliver lagt op til et øget KKR-samarbejde på socialområdet. Det samme gør sig gældende flere steder. Særligt arbejdet i KKR Sjælland har vi på NB-Social skrevet en del om.

Økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2026 lægger også op til flere af den type samarbejder.

Rammen for den videre udvikling af samarbejdet i KKR Hovedstaden er forankret i tre spor, der er gensidigt forbundne:

• Kommunerne skal have fælles tilgang til styring og takster: Der skal etableres et fælleskommunalt fokus på brug af data, kontraktindgåelse, rammer og principper herfor.
• Kommunerne skal sikre den rette kapacitet i botilbuddene: Det fælleskommunale skal være bedre til at sikre den rette kapacitet i botilbud, som sikrer og udvider kommunernes handlemuligheder, og dermed grundlaget for bedre styring af kvalitet og økonomi.
• Kommunerne skal stille fælles kvalitetskrav til leverandører af tilbud til borgerne: For at styrke den fælleskommunale retning skal kommunerne agere ud fra og være afstemte om, hvilke krav de stiller til faglig tilgang og kvalitet på de tilbud, hvor borgerne har ophold.

"Udfordringer er jo så nu at gøre det så konkret som muligt," siger Søren Trier Høisgaard. Han påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen, der kan slå sig på de tre spor. De skal nu omsættes til noget mere konkret.

Svært at få 29 kommuner til at gå i takt

Søren Trier Høisgaard peger på, at der er flere udfordringer ved et øget samarbejde i KKR Hovedstaden. Både når det kommer til antallet af kommuner og den geografiske størrelse:

"Så på den måde skal der lidt mere benarbejde til at få 29 kommuner til at gå samme vej."

Han peger konkret på, at priserne er mere presset i Hovedstaden, da der er en større mangel på botilbudspladser sammenlignet med de øvrige regioner.

"Det viser sig, når vi ser analyser med sammenlignelige tal, hvor botilbuddene man har i Hovedstaden ligger noget højere prismæssig, end de gør på Fyn og i Jylland. Det er sådan, markedskræfterne fungerer. Det vil vi gerne prøve at udfordre."

Et andet aspekt er, at København og Frederiksberg Kommune har en særligt stort kapacitet sammenlignet med de øvrige kommuner. Indtil videre er de med på lige fod med de øvrige kommuner.

Samarbejde på socialområdet i KKR Hovedstaden er ikke et nyt koncept, da kommunerne blandt andet gennem flere år har haft en underskudsmodel i forbindelse med oprettelse af botilbud - hvilket blandt andet inspirerede KKR Sjælland.

Seneste ved lånepuljen på botilbudsområdet lykkedes det dem også i fællesskab at få søgt om og lov til at oprette 270 pladser.