Der er flere indikatorer, kommunerne bør være opmærksom på, når det kommer til svindel ved bosteder. Det fastslår Hvidvasksekretariatet i et nyt temanummer, der hedder: Røde Flag - Tegn på svindel og hvidvask via sociale tilbud.

Se den fulde oversigt nederst i artiklen.

Svindel på socialområdet har fyldt på dagsordenen, siden National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) konkluderede, at private anbringelsesinstitutioner og øvrige private socialtilbud indgår som led i alvorlig økonomisk kriminalitet. Der er ifølge NSK både tale om svindel med offentlige midler, hvidvask og moms- og skattesvig.

Botilbudsområdet er særlig centralt for kommunerne, da det presser deres økonomi. I 2024 brugte kommunerne 28 milliarder på botilbud på det specialiserede voksenområde. Her er omkring 40 procent private eller fondsejede tilbud.

I temanummeret understreger Hvidvasksekretariatet, at man som offentlig myndighed eller erhvervsdrivende kender kunderne, leverandørerne og branchen bedst. Derfor er den vigtigste indikator altid, hvis man oplever en atypisk kunderelation. Det er kundeerfaringen, der er grundlaget for at undre sig og undersøge nærmere.

Som myndighed har sekretariatet dog erfaring med, at nogle strategier og fremgangsmåder går igen, når kriminelle aktører hvidvasker et ulovligt udbytte.

De forskellige risikoindikatorer er inddelt i flere kategorier. Der er de strukturelle risikoindikatorer, der dækker over ejerskab, ansatte og rådgivere. Så er der risikoindikatorer i forhold til transaktioner.

NB-Social vil nu gennemgå samtlige risikoindikatorer.

Strukturelle risikoindikatorer

Ejerskab

• Socialtilbuddets selskabsstruktur er komplekst og ulogisk
• Socialtilbuddets selvanmeldte branchekoder – og relaterede branchekoder er usædvanlige for drift af socialtilbud.
• Socialtilbuddets aktivitet lader ikke til at være egnet til den oplyste adresse.
• Socialtilbuddet opfylder ikke normale virksomhedsforpligtelser, som fx udbetaling af løn, indkøb, betaling af skat og moms mv.
• Virksomhedens navn lader til at være en kopi af navnet på en anden velkendt virksomhed eller er meget lig dette, potentielt i et forsøg på at fremstå som værende en del af den kendte virksomhed, på trods af at den reelt ikke er forbundet til den.
• Ejerne eller den øverste ledelse af et socialtilbud optræder i negativ medieomtale, fx forhenværende hvidvaskssager, bedrageri, skatteunddragelse, andre kriminelle aktiviteter, eller igangværende eller tidligere efterforskninger eller domme.
• Ejerne eller den øverste ledelse af et socialtilbud lader til at være stedfortrædere, hvis funktion er at sløre de faktiske reelle ejere, fx mangler de erfaring i virksomhedsledelse eller mangler viden om de nærmere omstændigheder omkring handlerne, eller de leder flere virksomheder.
• Det er vanskeligt at identificere de udenlandske ejerskaber.
• Personerne i ejerkredsen udbyder i flere virksomheder, enten tidligere eller nuværende, tilbud eller opholdssteder, som ikke er godkendt af socialtilsynet.

Ansatte

• Socialtilbuddet har et minimalt antal af arbejdende ansatte, som er inkonsistent med omfanget af aktiviteter.
• Medarbejderne på socialtilbuddet har nære relationer til ledelsen, er familiemedlemmer, eller er forbundet på anden vis fx gennem udlejning af ejendomme.
• Socialtilbuddet anvender rådgivere, der er optræder i negativ medieomtale eller på anden måde har vakt mistanke.

Rådgivere

• Socialtilbuddet benytter sig hyppigt af revisorskifte, og revisor har ofte bemærkninger til socialtilbuddets regnskab(er).
• Socialtilbuddets revisor har nære relationer til ledelsen, er familiemedlem eller forbundet på anden vis.
• Socialtilbuddets revisor godkender regnskaber, som ved nærmere gennemgang indeholder (væsentlige) fejl.
• Socialtilbuddets revisor optræder i negativ medieomtale, fx forhenværende hvidvaskssager, bedrageri, skatteunddragelse, andre kriminelle aktiviteter eller igangværende eller tidligere efterforskninger eller domme.

Risikoindikatorer i forhold til transaktioner

• De økonomiske transaktioner er inkonsistente med branchen. Fx overførsler til aktiviteter, der ikke stemmer overens med driften eller til aktører, der ikke normalt inddrages i drift af disse tilbud. Det kunne eksempelvis være køb af luksusvarer eller rejser.
• Uforholdsmæssigt høje lønninger til enkelte personer i virksomheden
• Betalinger til udlandet
• Der er økonomiske transaktioner til andre virksomheder, der er ejet af eller kontrolleres af enten samme aktører, nære forbindelser til ledelsen eller medarbejder- eller ejerkredsen.
• De økonomiske transaktioner involverer tredjeparter uden relation til driften
• Brug af ukonventionelle eller overdreven kompleks brug af finansielle produkter.
• Virksomheden fremviser profitmarginer, der er usædvanlige for branchen, og trækker ofte betragtelige beløb ud som udbytte.
• Køb til virksomheden overgår betydeligt virksomhedens økonomiske formåen eller er uforenelige med driften fx ejendomme, luksusvarer.
• Kontrakter, fakturaer eller andre handelsdokumenter har vage beskrivelser af de handlede varer, fx er genstanden for kontrakten kun beskrevet generisk eller ukonkret.
• En virksomheds konto ser ud til at være en gennemstrøms- eller transitkonto med hurtigbevægende handler af højt omfang og små ”sidst-på-dagen”-balancer uden tydelige virksomhedsårsager.
• Indbetalinger og fakturaer er sendt eller modtaget i store runde summer i forbindelse med betalinger til og fra virksomheden.
• Transaktioner direkte til enten egne eller nære relationers private konti uden begrundelse.

Hvidvasksekretariatet anbefaler alle underretningspligtige til at underrette om mistænkelig aktivitet, også selvom den konkrete mistanke ikke er dækket af signaler på listerne her.