
- Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kaare Dybvad Bek er ny beskæftigelsesminister
Statsministeriet har tirsdag formiddag præsenteret en ministerrokade, hvor Ane Halsboe-Jørgensen udnævnes til skatteminister. Kaare Dybvad Bek afløser hende i beskæftigelsesminister.
Udgivet: 23/09/2025
Statsminister Mette Frederiksen har tirsdag foretaget en intern rokade på Socialdemokratiets ministerhold.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udnævnes til beskæftigelsesminister, mens Ane Halsboe-Jørgensen bliver den første kvinde som skatteminister.
Skatteminister Rasmus Stoklund udnævnes til udlændinge- og integrationsminister.
Ane Halsboe-Jørgensen nåede tre år på posten i Beskæftigelsesministeriet, hvor hun bl.a. har gennemført en historisk reform af beskæftigelsessystemet, et nyt kontanthjælpssystem og Ungeløftet, som skal hjælpe med at løfte de 45.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde.
"Alle de opgaver og meget mere er nu løst. Så da statsministeren ringede til mig og bad mig overtage posten som skatteminister og dermed en af de vigtigste tandhjul i vores socialdemokratiske velfærdssamfund, blev det et kæmpe ja tak," skriver hun på Instagram.
Kaare Dybvad Bek blev valgt til Folketinget i 2015. I 2019 blev han udnævnt til boligminister, i 2021 ændredes hans titel til indenrigs- og boligminister, og i 2022 blev han udnævnt til udlændinge- og integrationsminister.
Nu tiltræder han posten som beskæftigelsesminister, hvor han dermed skal stå i spidsen for implementeringen af de reformer, hans forgænger stå bag.
Overdragelsesforretninger vil finde sted senere på ugen.
Sidst opdateret: 23/09/2025 - 11:58














































