Regeringen vil fremsætte sit forslag til en specialeplan i Folketinget i anden halvdel af februar 2026. Sådan stod der i lovprogrammet for folketingssamlingen 2025 til 2026.

Det i sig selv lyder måske ikke kontroversielt, da der jo endnu ikke foreligger en politisk aftale endnu, hvilket er en nødvendighed, før forslaget kan fremsættes.

En hurtig gennemgang af de seneste fire lovprogrammer viser, at skiftende regeringer i samtlige samlinger har ville fremsætte et lovforslag til en specialeplan i anden halvdel af februar.

Indtil videre har ingen ikke gjort det, og lovforslaget er blevet udskudt gang på gang. Derfor kan man hurtigt trække lidt på smilebåndet, når regeringen igen forsøger sig med netop sidste halvdel af februar.

Men måske er fjerde gang lykkens gang.

Først var det daværende socialminister Astrid Krag (S), der tilbage i 2022 skulle lande en aftale en aftale. Derefter blev det med regeringsskiftet Pernille Rosenkrantz-Thiels (S) lod som ny social- og boligminister i SVM-regeringen. Hun kom dog heller ikke i mål med opgaven, der nu ligger på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) bord.

Sænkede ambitioner

Da den daværende socialdemokratiske etpartiregering offentliggjorde sit forslag til en specialeplan, var ambitionerne ellers høje.

Daværende socialminister Astrid Krag sagde blandt andet:

"Børn og voksne med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer skal have den rette hjælp, og de skal have den fra start. Vi skal have de rette tilbud med tilstrækkeligt høj specialisering til de forskellige målgrupper. Derfor foreslår vi en ny og stærkere struktur på området, som bevarer og opbygger specialiseret viden, kompetencer og kvalitet i indsatserne – og ikke mindst i den kommunale visitation."

Forslaget kom samtidigt med offentliggørelsen af Evalueringen af det specialiserede socialområde, som regeringen netop afventede, inden den ville komme med sit udspil på det specialiserede socialområde.

Her ville regeringen ifølge udspillet "Et liv med ligeværdige muligheder" udrulle en specialeplan for samtlige målgrupper på det specialiserede socialområde frem mod 2030. Først ville man udrulle det for den højst specialiserede del, hvor der ville blive etableret nye specialfunktioner, der skulle levere højt specialiserede indsatser. Alt sammen med inspiration fra sundhedsområdet.

Men nu er ambitionerne lavere. Det bekræfter socialminister Sophie Hæstorp Andersen overfor NB-Social.

Regeringen har nemlig sænket den årlige bevilling til specialeplanen på finansloven ganske markant. Blandt andet med næsten 50 millioner i 2026.

"Vi arbejder nu på en model, der fokuserer alene på den højt specialiserede del af handicapområdet og ikke hele det specialiserede socialområde," siger hun blandt andet i en skriftlig kommentar.

Derudover er det ikke længere sikkert, at alle målgrupper på det specialiserede socialområde vil være dækket af en specialeplan.

"Med så stor en ændring af socialområdet, giver det god mening, at udrulning sker mere trinvist. Så vi står ovenpå de første erfaringer på handicapområdet. Det er også derfor, at vi har aftalt at se videre på, om specialeplanlægning på sigt skal udvides til andre områder." 

Skuffede organisationer

Mange af brugerorganisationerne på handicapområdet har udtrykt en skuffelse over, at regeringen endnu ikke er kommet videre med en specialeplan.

Kort før sommer gik en række fagforbund og organisationer sammen om en "Bliver det snart til noget"-kampagne, ligesom næsten samtlige medlemmer af Sammen om Handicap-forummet var medunderskrivere på et kritisk brev til socialministeren her i sensommeren, hvor de opfordrede ministeren til at prioritere specialeplanen i efteråret.

Ifølge regeringens egen tidsplanen skal det også være her i efteråret, det endelig lykkes regeringen at lande en aftale. Men netop den tidsplan har vist sig særlig fleksibel, da den er blevet justeret et utal af gange.

Seneste hed det ellers, der skulle lande en aftale før sommerferien. Det skete som bekendt ikke. Kilder i Sammen om Handicap-forummet giver også udtryk for, at det er forbavsende lidt, de har hørt fra regeringen om netop en specialeplan dette efterår.

Dog fremgår det både af regeringsgrundlaget og rammeaftalen på handicapområdet, at regeringen vil udrulle en specialeplan. Og vi nærmer os afslutningen af valgperioden med hastige skridt.

Rammeaftale formåede dog også at binde specialeplanen sammen med en ny takstmodel. Det gjorde næppe opgaven lettere, da initiativerne trækker i hver sin retning. Det ene skal sikre højere faglighed – hvilket hurtigt kan blive fordyrende for kommunerne, mens den anden er et økonomisk styringsredskab, der skal sikre bedre gennemsigtighed.

Den sammenblanding understreger også en af hovedudfordringerne i Sammen om Handicap-forummet, hvor nogle af aktørerne går mere op i den økonomiske bæredygtighed, mens andre kerer sig mest om den faglige.

Genlæser man rammeaftalen kan man for øvrigt se, at specialeplanen og takstmodellen var en af de kortsigtede initiativer, der skulle gennemføres i løbet af 2024 og 2025.

Tøven har betydning

Regeringens tøven har ikke været uden betydning. De årlige midler på finansloven, som blev aftalt ved finansloven for 2022, har regeringen jo ikke kunne udbetale, fordi der ikke foreligger en egentlig aftale.

Det betyder, at de årlige midler er gået til alt muligt andet end en specialeplan. Eksempelvis gik pengene i 2022 til julehjælp.

Dog har midlerne de senere år været mere målrettet initiativer til det specialiserede socialområde, ligesom samtlige socialministre hver gang har lovet, at midlerne det efterfølgende år ville gå til en specialeplan.

Lignende budskab om betydningen af regeringens tøven kan man for øvrigt sige om takstmodellen. Udgifterne på det specialiserede socialområde fortsætter med at stige i kommunerne, og her er der store forventninger til den nye takstmodel.

Men spørgsmålet er, hvor meget længere, vi nu skal vente på den specialeplan. Holder regeringens tidsplan denne gang, bliver det som bekendt i efteråret 2025, aftalen lander, og i foråret 2026 den bliver vedtaget.

Tiden vil vise, om fjerde gang bliver lykkens gang. Belært af erfaring vil undertegnede dog afvente planen med en solid portion skepsis.