Der kommer alligevel ikke nogen hovedlov om helhedsorienterede indsatser (HOI-loven). Det har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) netop oplyst både Social- og Beskæftigelsesudvalgene.

Kommunerne har ellers ventet på loven siden 2018.

Ministeren peger både på regeringens værdighedsudspil, beskæftigelsesreformen og ønsket om afbureaukratisering som årsager til at droppe den længe ventede hovedlov.

"Indholdet og formålet med de to reformer er til dels rettet mod de samme målgrupper, som også var i fokus i de tidligere planer om en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats. Derfor lægger regeringen op til, at der ikke gennemføres en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats," siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hovedloven ville få afgørende betydning for kommunernes indsats overfor de mest udsatte borgere, der skulle være mere enkel og sammenhængende frem for siloopdelt. Ifølge ministeren vil værdighedsreformen og beskæftigelsesreformen gøre netop det.

Værdighedsreformen har til formål at sikre mere værdighed for de mest udsatte, mens beskæftigelsesreformen også skal møde udsatte borgere med større værdighed og tillid. Derfor bortfalder ni ud af ti sanktioner, ligesom at udsatte borgere kan få en pause fra beskæftigelsesindsatsen.

"Det er markante tiltag, som over de kommende år vil understøtte mere sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for de allermest udsatte."

Derudover er ønsket om afbureaukratisering også en årsag, da en ny hovedlov ikke er forenelig med færre regler og mindre bureaukrati, siger ministeren.

Nok reformer at implementere ude i kommunerne

En af dem, der har ventet på loven, er Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg. Dog er der så mange reformer, der skal implementeres, at kommunerne har nok at se til.

"Jeg havde meget gerne set en helhedslov vedtaget, men vil også sige, at der hvor vi er nu med en meget stor beskæftigelsesreform og mange andre reformer, der skal omsættes til virkelighed, er det mere end rigeligt. Nu skal vi følge med i, hvordan det kommer til at gå," siger han til NB-Social.

Han påpeger dog, at en styrke ved hovedloven for en helhedsorienteret indsats ville være, at den i udgangspunktet ville være en samlet ramme for hele familieindsatser.

"Det skal vi nu sikre gennem beskæftigelsesreformen og andre reformer. Det bliver vigtigt."

Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen, mener også, det giver mening at droppe hovedloven om helhedsorienterede indsatser.

”Mange af de udsatte borgere, vi til daglig møder i kommunerne, har udfordringer, der ikke bare kan løses i hver sin silo. Derfor er det positivt, at vi har fået en beskæftigelsesreform – inklusiv en ny hovedlov på beskæftigelsesområdet – som løsner noget af den detailstyring, der har gjort det svært for os at arbejde på tværs," skriver han i en skriftlig kommentar til NB-Social og fortsætter:

"Det har vi efterspurgt i flere år, og vi tror og håber, at kan være med til at give vores medarbejdere bedre mulighed for at iværksætte indsatser med udgangspunkt i borgernes behov. I kommunerne arbejder vi lige nu hårdt på at gøre beskæftigelsesreformen til virkelighed, og i det lys giver det god mening ikke at søsætte endnu en hovedlov med samme formål.”

Næsten syv års ventetid

Tilbage i januar 2018 indgik VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftalen om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.

Her blev de enige om ti principper, der skulle gøre op med silotænkningen i den offentlige sektor.

Den aftale blev fulgt op af en aftale i juni 2022, hvor den daværende socialdemokratiske etpartiregering blev enige om en udmøntning sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Efterfølgende blev den udskudt af flere omgange, indtil det hed sig, at den skulle træde i kraft 1. juli 2023. Det skete som bekendt ikke.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyste i september 2023, at regeringen endnu ikke har taget stilling til det videre arbejde med at fremme helhedsorienterede indsatser, herunder sammenspillet mellem den tidligere aftale fra juni sidste år og regeringsgrundlaget af december 2022.

"Når regeringen har taget stilling hertil, vil en eventuel lovgivningsproces blive tilrettelagt," skrev ministeriet i en mail til NB-Social.

Dog understregede daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efterfølgende i et interview med NB-Social, at hovedloven ikke var droppet. Hun havde derimod meget hjerteblod i loven, der bare skulle have et ekstra tjek:

"Derfor har vi lige haft brug for en ‘timeout’, så vi får tjekket, at de ting vi har på vej i ministerierne, som overlapper med helhedsloven, ikke spænder ben for hinanden," sagde hun.

Det var altså stadig regeringens ambition på daværende tidspunkt.

Kommunerne gør det allerede

Selvom kommunerne har ventet på hovedloven om helhedsorienteret indsats siden 2018, er de allerede i fuld gang med de helhedsorienterede indsatser overfor udsatte borgere.

Det fastslår en ny VIVE-rapport.

Her kan man læse, at 80 procent af kommunerne har helhedsorienterede indsatser til udsatte unge, mens 70 procent har det til familier og 55 procent har det til voksne borgere med komplekse udfordringer.

Undersøgelsen viser blandt andet:

• Flest kommuner har helhedsorienterede indsatser til udsatte unge, hvilket dækker over otte ud af ti. Syv ud af ti har helhedsorienterede indsatser til familier med komplekse udfordringer, og omkring fem og seks ud af ti kommuner har helhedsorienterede indsatser til voksne borgere med komplekse udfordringer.
• Indsatserne har blandt andet til formål at forbedre borgernes trivsel og nærhed til job og uddannelse samt at forbedre sammenhængen i indsatser på tværs af velfærdsområder.
• De fleste helhedsorienterede indsatser går på tværs af beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde. Der er ofte også andre fagområder involveret, for eksempel skole- eller sundhedsområdet.
• Kommunerne vurderer, at helhedsorienterede indsatser i højere grad indebærer et potentiale for gevinster for den enkelte borger eller familie end for kommunens økonomi. Helhedsorienterede indsatser kan også give bedre samarbejde og koordinering på tværs af områder i kommunen.
• Barrierer for at indføre helhedsorienterede indsatser kan være, at der er forskellige og nogle gange modstridende krav i forskellige sektorlovgivninger, og at der er utilstrækkelig integration af IT-systemer på tværs af områder.