"Der er desværre stadig alt for mange børn, der bliver udsat for vold i hjemmet fra de mennesker, der burde passe allermest på dem. Vi skal blive bedre til at forebygge og opspore volden," siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.

"Der er desværre stadig alt for mange børn, der bliver udsat for vold i hjemmet fra de mennesker, der burde passe allermest på dem. Vi skal blive bedre til at forebygge og opspore volden," siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Forhandler om central reserve: Her er regeringens socialpolitiske prioriteringer

Regeringen indleder forhandlingerne om SSA-reserven, der er blevet markant mindre end normalt. Den lægger blandt andet op til at afsætte midler til at bekæmpe vold mod børn og styrke retssikkerheden.

Udgivet: 06/11/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Forhandlingerne om årets SSA-reserve (reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2026-2029) er netop skudt i gang.

Over 550 millioner kroner skal fordeles til forskellige social-, sundheds- og velfærdspolitiske initiativer.

Det er dog væsentligt mindre end normalt. Det skyldes at en del af SSA-reservens midler går til finansieringen af den nye model for grundfinansiering af civilsamfundet.

Regeringen lægger op til at bruge reserven på følgende initiativer:

  • At forebygge vold mod børn, blandt andet ved at støtte Børnetelefonen og til at styrke opsporingen af vold mod børn
  • Initiativer der støtter udsatte borgere med grønlandsk baggrund, blandt andet De Grønlandske Huse og indsatser målrettet anbragte børn og unge samt ældre i risiko for ensomhed eller social isolation
  • Bedre sagsbehandling og styrket retssikkerhed på handicapområdet
  • Trivsel på arbejdspladsen, blandt andet hjælp til forældre, hvis partner er død, med at bibeholde kontakten til arbejdsmarkedet
  • En abonnementsordning på medicin, som vil lette den nuværende henstandsordning, der sikrer, at socialt udsatte har råd til deres medicin
  • Forebyggelse af børn og unges involvering i ekstremisme
  • Særligt sårbare ældre, herunder indsatser til mennesker med demens samt et fokus på måltidskulturen i ældreplejen
  • Indsatsen til ofre for menneskehandel

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtaler:

”Der er desværre stadig alt for mange børn, der bliver udsat for vold i hjemmet fra de mennesker, der burde passe allermest på dem. Vi skal blive bedre til at forebygge og opspore volden. I årets SSA-forhandlinger er der desuden et særligt fokus på at skabe en bedre sagsbehandling og retssikkerhed på handicapområdet samt på initiativer, der støtter udsatte borgere med grønlandsk baggrund. Jeg ser frem til at samle Folketingets partier om en aftale, der gør en forskel for nogle af de mest udsatte i vores samfund.”

Sidst opdateret: 06/11/2025 - 12:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]