"Det giver ikke nogen som helst relevant information." Sådan lyder dommen fra professor i økonomistyring og forsker ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, over det nye VIVE notat om Private opholdssteders økonomi, 2022-2024.

Her kan man læse om private opholdssteders overskud, egenkapital og afkastningsgrad - særligt i forhold til, om de er økonomisk bæredygtige. Der står blandt andet, at næsten 30 procent har et gennemsnitligt årligt overskud på over en million.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det tre vigtige nøgletal. Men der bliver ikke fortolket på tallene i relation til den type virksomhed, der er tale om, eller draget nogle konklusioner, hvilket efterlader læserne undrende.

"Det her illustrerer, at hvis man ikke har forstand på botilbud og økonomiske nøgletal, så skal man lade helt være med at udtale sig om det eller lave notater."

Et af pointerne fra notatet er blandt andet, at flere private opholdssteder har en højere afkastningsgrad end flere af de 1.300 største børsnoterede virksomheder i verden. Ifølge MSCI World-indekset havde de nemlig et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 6,5 procent.

"Afkastningsgrad er ikke særlig interessant, fordi det er branchebestemt og i høj grad påvirket af koncerniterne beslutninger - for eksempel vedrørende ejerskab af ejendomme og kautioner," siger han.

"Mange tilbud er organiseret, så ejendommene er placeret i ét selskab og selve botilbuddet i et andet. I de situationer er der jo mange få aktiver i i botilbuddet, så afkastningsgraden bliver naturligvis meget høj. Men det giver slet ikke mening at sammenligne med børsnoterede virksomheder."

Skal kunne stå igennem en nedlukning

Per Nikolaj Bukh er også kritisk overfor notets videreformidling af tilbuddenes egenkapital. Han mener, det er ligegyldigt, hvad den måtte være i gennemsnit, og hvor mange der har en egenkapital under eller over et eller andet givent tal.

Det afgørende er derimod, hvilke tilbud der har hvilken egenkapital.

"Socialtilsynet arbejder med, at man skal have tilstrækkelig egenkapital til at stå igennem en nedlukning. Det vil sige, du skal kunne betale de omkostninger, der er til lønmodtagerforpligtigelser, og andre forpligtigelser som husleje og leasing, sådan at man ikke får påført nogen tab, hvis man nedlukkes. Det er jo et spørgsmål om, hvordan har man finansieret sig, hvor stor er man i forhold til den egenkapital, man skal have. Så det er vigtigt, de rigtige har den rigtige egenkapital," siger han.

Generelt er han kritisk overfor, at man bare videreformidler egenkapital og afkastningsgrad, når man som læser ikke kender sammensætningen eller virksomhederne.

Ifølge Per Nikolaj Bukh burde man også i notatet have set på afkastet på egenkapitalen. Da de tilbud, der ejer deres egen bygning, eksempelvis skal have et meget større afkast, da de skal have et overskud, så de kan afdrage på deres bygninger. Sådan er det ikke for de tilbud, der bor til leje.

Den slags ville man kunne have set ud af regnskaberne, hvilket man skulle have brugt i notatet, mener Per Nikolaj Bukh.

Burde se mere på de økonomisk udfordrede tilbud

Afslutningsvist påpeger Per Nikolaj Bukh, at hvis man ønsker at undersøgte den økonomiske bæredygtighed på private opholdssteder og botilbud, burde man ikke fokusere på de tilbud med høje indtægter men derimod lave.

"Den bekymrende konklusion var jo, at en fjerdedel af de private tilbud er udfordret på den økonomiske bæredygtighed. Det er et meget større problem end, at der er nogle, der tjener lidt for meget."

Når et tilbud går konkurs, har det store konsekvenser, da borgere ofte mister kontakten til det personale, de er trygge ved og skal flytte fra de omgivelser, de kender.

"Det, at der er nogen, der tjener fem eller et eller andet millioner på et eller andet tidspunkt ved at være dygtig og drive en privat virksomhed, det er jo så ligegyldigt sammenlignet med, at du efterlader 50 borgere på gaden med dags varsel. Det er jo en langt større menneskelig katastrofe, og de økonomiske konsekvenser til at genhuse et socialt tilbud er jo langt større."