Artikel er opdateret med en reaktion fra Mads Roke Clausen, direktør for LOS.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig forretning at drive et privat opholdssted. Det viser et nyt notat fra VIVE, der dykker ned i økonomien på private opholdssteder til børn og unge fra 2022 til 2024 for at se, om de er økonomisk bæredygtige.

Her kan man læse, at næsten 30 procent har et årligt overskud på over en million.

Netop botilbudsområdet er interessant, da det særligt på det specialiserede voksenområde står for en stor del af udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde. Ofte er det de private tilbud, der bliver kritiserer for udgiftsstigninger.

Ligeledes har der været stort fokus på de private tilbuds overskud efter den seneste tids debat om svindel på socialområdet, hvor flere ønsker et profitloft.

For det enkelte opholdssteder er en god økonomi afgørende for dets evner til at levere de aftalte ydelser og kvalitet. Det handler blandt andet om at ansætte kvalificeret personale, vedligeholde faciliteter, tilbyde relevante aktiviteter samt skabe en stabil og tryg hverdag for børnene og de unge.

Notatet ser på tre forhold:

• Resultat før skat
• Egen kapital
• Afkastningsgrad

80 procent har overskud

Næsten 80 procent af opholdsstederne har et gennemsnitligt overskud, men for 50 procents vedkommende er det en million eller derunder.

Overskuddet er bruttofortjeneste minus personale- og kapacitetsomkostninger, afskrivninger samt finansielle poster (netto).

50 procent har mellem 0 og 2,4 millioner på kistebunden

Da resultatet før skat mere er et øjebliksbillede, der kan variere fra år til år, kigger VIVE også på egenkapitalen.

Her kan man se, at det store flertal - næsten 50 procent - har en egenkapital mellem 0 og 2,4 millioner kroner.

15 procent har en egenkapital mellem 2,5 og 4,9 millioner, mens 18 procent har en på fem millioner eller derover.

Lige under 20 procent har en negativ egenkapital.

Da en egenkapital skal ses i lyset af stedets størrelse og udgiftsniveau, har VIVE valgt at undersøge, hvor mange af de private opholdssteder der både havde stort overskud og egenkapital.

Her definerer VIVE stor overskud som et overskud over 1 millioner kroner per år i perioden 2022 til 2024 samt en egenkapital på over 2 millioner i 2024.

Det havde 25 procent af opholdsstederne.

Højere afkast end store internationale virksomheder

Det sidste parameter, som VIVE kigger på, er afkastningsgraden. Den viser, hvor effektivt opholdsstedet anvender sine ressourcer til at generere økonomisk værdi.

Her havde syv ud af 10 en positiv afkastningsgrad. Det peger på at de i gennemsnit i perioden fik skabt økonomisk overskud ud fra deres ressourcer.

Omvendt havde næsten hvert femte opholdssted et markant negativt afkast, som peger på betydelige økonomiske udfordringer.

Konkret havde 19 procent af opholdsstederne en meget negativ afkastningsgrad på under -10 procent. 12 procent havde en negativ afkastningsgrad mellem -10 procent og 0 procent.

I den positive ende lå 25 procent i kategorien mellem 0 og 10 procent, mens 43 procent opnåede en meget høj afkastningsgrad på over 10 procent.

Det vil sige, at mange af opholdsstederne havde bedre årlige afkast end flere af de største børsnoterede virksomheder i verden i samme periode. MSCI World-indekset - som følger aktieudviklingen i omkring 1.300 største børsnoterede virksomheder i verden - viser at de pågældende virksomheder fra 2022 til 2024 havde et gennemsnitligt årligt afkast på 6,5 procent.

LOS: Tilbage i maskinrummet med undersøgelsen

Hos LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud mener direktør Mads Roke Clausen som udgangspunkt, at det er positivt, at mange bosteder tilsyneladende har en sund økonomi, fordi det er en forudsætning for at blive godkendt af Socialtilsynet og for at levere stabile indsatser for sårbare mennesker. Til gengæld er han kritisk over for rapportens kvalitet.

”Jeg synes, den efterlader flere spørgsmål, end den besvarer. Jeg må sige, at kvaliteten er langt under det niveau, vi plejer at se fra VIVE – en holdning, som jeg kan forstå, at jeg deler med en uvildig ekspert. Det er meget ærgerligt, for det giver en skæv debat,” siger Mads Roke Clausen, der peger på en række problemer med rapporten:

”For det første har man ikke sammenholdt egenkapital og resultat før skat med tilbuddenes størrelse eller udgiftsniveau. Når man ikke gør det, giver det ingen mening at tale om, hvorvidt for eksempel en egenkapital på X antal millioner er meget eller lidt. Forfatterne til rapporten skriver endda selv, at man bør kontrollere for størrelse – men de gør det ikke,” siger Mads Roke Clausen og fortsætter:

”Samtidig er der noget med datagrundlaget, der ikke hænger sammen. Rapporten påstår at beskæftige sig med bosteder for børn og unge, men der står også, at man har undersøgt §107, som er midlertidige botilbud for voksne. På den baggrund synes jeg faktisk, at den her undersøgelse må tilbage i maskinrummet.”