I mere end hver anden sag om tabt arbejdsfortjeneste er der retlige mangler.

Det kan man læse i Handicapsagsbarometret for 2025, som Ankestyrelsen netop har offentliggjort. I 2025 er temaet for barometret tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen har undersøgt 385 afslags- og bevillingssager om tabt arbejdsfortjeneste fra alle landets kommuner. Af dem har 54 procent retlige mangler. For 48 procent af dem ville den retlige mangel medføre, at afgørelsen ville være blevet hjemvist, ændret eller ophævet, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen.

Ved langt de fleste tilfælde er den retlige mangel utilstrækkelige oplysninger. Det gør sig gældende for 41 procent af de gennemgåede sager.

I alle tilfælde ville det have medført, at sagen var blevet hjemvist eller ophævet, hvis den var blevet påklaget til Ankestyrelsen.

Typisk mangler kommunerne at indhente oplysninger om:

• Hvorvidt der er et nødvendigt pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen
• Hvorvidt borgeren har et indtægtstab som følge af barnets funktionsnedsættelse

I en tredjedel af sagerne efterlever kommunerne ikke kravet til begrundelse af afgørelse, eksempelvis når en borger ikke får medhold i sin ansøgning. Det handler ofte om, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad beskriver de faktiske forhold, som er tillagt væsentligt betydning i afgørelsen. Eller at kommunen ikke havde været bestemmende for kommunens skønsudøvelse.

Overholder ikke egne frister

Der er også flere udfordringer i forhold til sagsbehandlingen. Kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehandlingsfrister på deres hjemmeside og informere borgeren skriftligt, hvis de ikke kan overholdes (gælder ikke opfølgningssager).

I de sager, hvor Ankestyrelsen har kendskab til datoen for ansøgningen og overholdelse af fristen er et lovkrav, overholder kommunerne ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister i 48 procent af sagerne.

I 42 procent af sagerne overskrider kommunerne fristen med 10 eller flere uger.

Derudover er det i få tilfælde, at kommunerne skriftligt oplyser borgeren om en ny frist, som de i forpligtet til.

Til gengæld viser gennemgangen også, at kommunerne i et stort flertal af sagerne lever op til flere sagsbehandlingskrav som partshøring, ikke sætte skøn under regel, korrekt klagevejledning og foretagelse af helhedsvurdering. Manglende hjemmel og forkerte vurderinger af oplysninger ses kun i mindre omfang.

Minister: Det er en bekymrende andel

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har videresendt undersøgelsen til Folketingets Socialudvalg.

I den forbindelse kalder hun de retlige mangler for bekymrende:

"Andelen af sager med retlige mangler er naturligvis bekymrende og noget, som jeg ser med alvor på," skriver hun blandt andet i brevet.

Hun hæfter sig ved samme lejlighed ved, at Ankestyrelsen har planlagt flere opfølgende tiltag som dialogmøde med alle landets kommuner om resultaterne, publicering af læringsnotat om tabt arbejdsfortjeneste og mere generelle undervisnings- og kompetenceudviklingsinitiativer.

Derudover skriver ministeren, at regeringen blandt andet arbejder for at styrke den kommunale sagsbehandling på handicapområdet - blandt andet med den seneste aftale om SSA-reserven.

"Det er min forventning, at vi, når disse nye tiltag er gennemført, vil se en positiv indvirkning på kvaliteten i kommunernes sagsbehandling."