Der var brede smil, da regeringen fremlagde sit udspil til en værdighedsreform. Den lader dog vente på sig.

Der var brede smil, da regeringen fremlagde sit udspil til en værdighedsreform. Den lader dog vente på sig. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Opdateret lovprogram: Værdighedsreformen er udskudt

Regeringen har rykket værdighedsreformen. Den vil nu fremsætte lovforslaget i sidste halvdel af februar sammen med fem andre lovforslag. Næsten alle socialpolitiske lovforslag skal fremsættes i samme måned.

Udgivet: 04/12/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen har nu mere tid til at lande en aftale om værdighedsreformen. Hvor den med lovprogrammet fra oktober var programsat til januar, er den nu rykket til sidste del af februar. Det kan man læse i december-redegørelsen, der er en årlig opdatering af lovprogrammet.

Nu vil regeringen fremsætte i alt seks lovforslag i slutningen af februar, mens det for alle andre af månederne gør sig gældende, at socialministeren maksimalt fremsætter to lovforslag.

Det vil sige, at næsten alle socialpolitiske lovforslag skal fremsættes på næsten samme tidspunkt.

Da SVM-regeringen blev dannet, var der i regeringsgrundlaget en række planer for mere værdighed for udsatte borgere.

I sin afslutningstale for Folketingsåret 2023/2024 lovede statsministeren et værdighedsudspil efter sommeren 2024. Ved åbningstalen for Folketingsåret 2024/2025 var en stor del af talen dedikeret til det kommende værdighedsudspil.

I maj 2025 præsenterede regeringen sit endelige udspil til en værdighedsreform. Der er endnu ikke landet en politisk aftale, men ifølge kilder skulle regeringen og Folketingets partier være tæt på.

Nu vinder regeringen dog mere tid, da den nu først vil fremsætte lovforslaget i slutningen af februar, hvilket den ikke kan gøre, før det foreligger en egentlig aftale.

Regeringen får dog særligt travlt i anden halvdel af februar, da den udover værdighedsreformen både skal fremsætte lovforslag om en ny takstmodel på botilbudsområdet, en specialeplan, forbud mod ægteskaber mellem fætter og kusiner, lovændringer der muliggør at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet og følge op på arbejdet om snyd og svigt i sociale tilbud og brug af ikke-godkendte tilbud.

Som konsekvens af regeringens ønske om et midlertidigt husleje tilskud for på 15 millioner, er det lovforslag kommet ind som et ekstra punkt i regeringens lovprogram.

Sidst opdateret: 04/12/2025 - 11:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]