"Jeg er utrolig glad for, at ældre med synshandicap fortsat kan benytte sig af ledsageordningen, som i forsøgsperioden har vist sig at være meget, meget populær."

"Jeg er utrolig glad for, at ældre med synshandicap fortsat kan benytte sig af ledsageordningen, som i forsøgsperioden har vist sig at være meget, meget populær." - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ledsagerordningen til ældre med synshandicap fortsætter alligevel

Regeringen har samme med Det Konservative Folkeparti fundet 30 millioner til at forlænge ledsagerordningen for blinde og svagtseende over 67 år.

Udgivet: 04/12/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Nu bliver den populære forsøgsordning med ledsagelse til borgere over 67 år med synshandicap alligevel forlænget.

Det betyder, at ældre borgere med synshandicap alligevel kan få hjælp til hverdagens gøremål syv timer om ugen.

Ordningen stod ellers til at løbe ud ved årsskiftet, hvilket modtog kritik fra både organisationer og partier. Nu afsætter regeringen og Det Konservative Folkeparti så 30 millioner kroner til at forlænge ordningen.

"Jeg er utrolig glad for, at ældre med synshandicap fortsat kan benytte sig af ledsageordningen, som i forsøgsperioden har vist sig at være meget, meget populær," siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Den har givet ældre mennesker med synshandicap bedre muligheder i hverdagen. Det er ikke alle, som har familie eller venner tæt på, som kan træde til og hjælpe med alt fra indkøb til lægebesøg eller andre gøremål. Det her handler om velfærd og øget livskvalitet for de berørte. Og netop derfor har det været vigtigt for mig at finde en løsning, som jeg naturligvis håber, at Folketingets øvrige partier vil bakke op om."

Regeringen bevilligede i sensommeren i år ekstra fire millioner til ledsageordningen. Nu er der fundet yderligere midler til fortsat finansiering af ordningen i 2026.

Fakta

Kort om ordningen

  • Den fireårige, landsdækkende forsøgsordning med ledsagelse til ældre med synshandicap er finansieret gennem finansloven for 2019 (80 mio. kr.)

  • Ordningen blev i starten af 2024 forlænget med virkning til senest marts 2026 – betinget af, at midlerne rakte

  • Ved opstart blev der tilbudt 7 timers ledsagelse pr. måned. Fra 1. juli 2024 er dette hævet til 15 timer pr. måned. Pr. 1. august 2025 igen nedsat til 7 timer pr. måned.

Kilde Dansk Blindesamfund.

Sidst opdateret: 04/12/2025 - 11:03

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]