Social- og Boligstyrelsen har lavet undersøgelsen.

Social- og Boligstyrelsen har lavet undersøgelsen. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Undersøgelse: Gruppeindsats hjælper både borgere og kommunens bundlinje

Gruppeindsatsen Social Færdighedstræning giver både borgerne mindre indgribende indsatser efterfølgende, mens kommunerne får en samlet økonomisk gevinst på omkring 20.000 kroner per deltager.

Udgivet: 09/12/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det har både positive konsekvenser for borgeren og kommunekassen at bruge Social Færdighedstræning (SFT).

Borgeren får nemlig en mindre indgribende indsats efterfølgende, og derfor sparer både kommunen, regionen og staten penge, da der er en økonomisk gevinst for det offentlige på ca. 28.000 kroner pr. deltager. Det viser en ny undersøgelse fra Social- og Boligstyrelsen.

SFT er en gruppeindsats der sigter på at øge deltagernes forståelse af mellemmenneskelige signaler og træne deres sociale kompetencer. Indsatsen har også fokus på symptommestring.

Indsatsen er oprindeligt udviklet til mennesker med psykiske lidelser, men tilbydes også til borgere med udviklingshæmning, autisme og erhvervet hjerneskade.

Undersøgelsen viser, at borgerne, der har deltaget i SFT-forløb, med tiden får mindre støtte i botilbudslignende tilbud og mere socialpædagogisk støtte i eget hjem, hvilket er den mindre indgribende indsats.

Deltagerne har i gennemsnit 8-9 færre årlige opholdsdage på botilbudslignende tilbud sammenlignet med borgere i analysens kontrolgruppe - altså en statistisk sammenlignelig gruppe af borgere. Før indsatsen fik borgeren støtte i 19 dage om året.

Omvendt modtager deltagerne socialpædagogisk støtte i eget hjem 28 dage mere i det første år efter indsatsen. Herefter er der ikke en målbar forskel imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen.

Sammenlignet med kontrolgruppen har deltagerne hyppigere kontakt til psykiater, men er mindre indlagt.

Pengene bliver tjent hjem igen

Selve SFT forløbet koster kommunerne cirka 15.000 kroner per deltager. Dog bliver pengene tjent hjem igen ifølge undersøgelsen, da socialpædagogisk støtte i eget hjem er billigere end støtte i botilbudslignende tilbud.

Kommunerne opnår en nettogevinst på omkring 20.000 kroner per deltager over en femårig periode.

Staten og regionerne har tilsvarende en nettogevinst på 5.000 og 3.000 kroner.

Den samlede økonomiske gevinst for det offentlige er således på cirka 28.000 kroner per deltager.

Sidst opdateret: 09/12/2025 - 11:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]