Regeringen er endelig kommet med sit udspil til den længe ventede specialeplan på det specialiserede socialområde.

Det skete til et møde i Sammen om Handicap-forummet kort før jul. NB-Social kan nu løfte sløret for udspillet.

Med specialeplanen skal hele handicapområdet opdeles i ti faglige specialer. Regeringen lægger dog op til, at det skal være en trinvis proces. Derfor foreslår den at begynde med følgende fire specialer:

• Erhvervet hjerneskade
• Udviklingshæmning og medfødt hjerneskade
• Komplekse autismespektrumforstyrrelser
• Kompleks ADHD og øvrige opmærksomhedsforstyrrelser

For hvert speciale vil Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med en specialistgruppe få til opgave at udarbejde en specialebeskrivelse og vejledende materialer til kommunerne og leverandørerne af indsatserne.

Materialerne skal understøtte både kommunernes sagsbehandlere og leverandørerne i anvendelsen af specialeplanlægningen.

Specialebeskrivelserne vil inde for hvert speciale fastlægge, hvilke højt specialiserede indsatser (også kaldet specialfunktioner) der er behov for og skal være til stede. Indsatser vil både kunne foregå inden for eller uden for en tilbudsmæssig ramme.

Ifølge regeringens forslag bliver det socialtilsynene, der skal godkende alle de leverandører, der ansøger om at varetage en eller flere specialfunktioner. Det er dog en forudsætning, at de potentielle leverandører lever op til kriterierne for specialfunktionerne.

Det bliver også Social- og Boligstyrelsen, der skal vurdere forholdet mellem udbud, efterspørgsel og selve anvendelsen af specialfunktionerne.

Her skal styrelsen blandt andet tage udgangspunkt i viden fra socialtilsynene om kapaciteten hos leverandørerne, registre om behovet for leverandører af specialfunktioner og kommunale registreringer om behovet for specialfunktioner.

Samtidig skal styrelsen tage udgangspunkt i viden fra specialistgrupper, der kan belyse behovet for og eventuelle risikoer ved mangel på leverandører af specialfunktioner.

Regeringen lægger op til, at lovforslaget om en specialeplan skal fremsættes i sidste halvdel af februar. Derfor vil der ifølge tidsplanen i Sammen om Handicap være intensive forhandlinger i januar og februar, hvor regeringen skal blive enige med de øvrige rammeaftalepartier. Det er Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Længe ventet udspil

Regeringens udspil til en specialeplan har været længe undervejs. Den socialdemokratiske etpartiregering forsøgte at lande en aftale om en specialeplan før seneste Folketingsvalg, hvilket ikke lykkedes den daværende socialminister Astrid Krag (S).

Da SVM-regeringen tiltrådte i efteråret 2022, skrev den ind i regeringsgrundlaget, at regeringen ville indføre en specialeplan. Ved indgåelsen af rammeaftalen på handicapområdet i foråret 2024 blev specialeplanen også et af de mange initiativer, der skulle udrulles. Den blev koblet sammen med den kommende takstmodel på botilbudsområdet.

Siden er specialeplanen blevet udskudt flere gange. I sommeren 2025 valgte socialminister Sophie Hæstorp Andersen også at reducere de årlige midler til specialeplanen på finansloven.

Det er dog første gang siden 2022, at der er et egentlig specialeplansudspil.