BPA-ordningen (borgerstyret personlig assistance) fylder meget i debatten på socialområdet, hvor kommunerne ofte beskyldes for i langt mindre grad at bevilge BPA-ordninger til borgere, der har behov for det.

I et nyt ministersvar kan man se udviklingen i tilgangen til henholdsvis kontant tilskud til hjælpere (§ 95) og BPA (96) fra 2019 til 2024.

Tilgangen er opgjort som borgere, der modtager støtte under en ordning i et givent år, og som ikke modtog støtten under ordningen året før.

Her kan man se, at særligt tilgangen til BPA faldt i 2024. Hvor tilgangen i 2019 var på sit højeste niveau på 75, var den i 2024 nede på 41.

I 2024 var tilgangen faktisk lavere, end det er tilfældet for tilgangen til kontant tilskud til hjælpere, hvor tilgangen ellers har været lavere de øvrige år.

Her var tilgangen i 2024 faktisk højere end i 2019, men det kommer efter et par år, hvor den var omkring de 35.

Opgørelsen i svaret siger ikke noget om niveauet for ordningerne, ligesom det heller ikke er muligt at udlede, om det samlede antal personer, som modtager hjælp efter en af de to ordninger, er steget eller faldet over tid.

Dog har DR Nyheder tidligere skrevet om, at der er sket et fald i antallet af modtagere af en BPA-ordning. Fra 2018 til 2024 er antallet af modtagere faldet fra 1615 til 1480 på landsplan.

Det blev kaldt en voldsom nedgang af formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen. Omvendt oplyste KL direktør Christian Harsløf, at kommunerne samlet set ikke brugte færre penge på BPA-ordninger.

For nylig undrede social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sig også over faldet. Hun sagde følgende i P1 programmet Ring til regeringen:

"Nå nu vi ikke har ændret lovgivning på området, hvad er det så, der foregår i kommunerne, siden der er færre, der får den tilkendt? Det er jeg meget optaget af og i gang med at se på, for jeg synes, det er mærkeligt."