Det er endelig lykkedes Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiderne.

Det er endelig lykkedes Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiderne. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Udviklingen er vendt: Mere end halveret sagsbehandlingstid ved værgemål

Sagsbehandlingstiden på værgemålsområdet er faldet markant. Hvor det tidligere tog 121 uger at ændre eller ophæve et værgemål, tager det nu 42. Ved etablering af værgemål tager det 12 uger.

Udgivet: 12/03/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det går den rette vej med sagsbehandlingstiden på værgemålsområdet.

NB-Social har løbende dækket de høje sagsbehandlingstider på værgemålsområdet tæt, hvor både borgere og kommuner har måtte væbne sig med tålmodighed.

Men nu tyder det på, det endelige er lykkedes at reducere sagsbehandlingstiderne.

Særligt sagsbehandlingstiden ved ændringer eller ophævelse af værgemål har været høj. I august 2025 var den helt oppe på 121 uger, hvilket er mere end to år.

Fik du læst?

Det går fortsat den forkerte vej: Ændringer af værgemål tager nu 121 uger

Nu er den derimod faldet, så den i marts 2026 er på 42 uger. Familieretshuset arbejder for øjeblikket med sager, de modtog august 2025.

Også sagsbehandlingstiden ved etableringen af værgemål er faldet. Hvor den i november 2024 var på 44 uger, er den nu på 12 uger. Pt. arbejder Familieretshuset på sager, som de modtog i januar 2026.

Det har en række konsekvenser for borgere såvel som kommunerne, når sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset er høje. Kommunale indsatser kan strande, og problemer vokse sig større. I nogle tilfælde betaler kommunerne for dyre indsatser i mellemtiden, som ikke er den rigtige for borgeren og derfor ikke gavner.

Det har man gjort

Politisk har man gjort flere ting for at få en lavere sagsbehandlingstid på værgemålsområdet. Fra 1. juli 2025 implementerede man en ny værgemålslovgivning, der netop havde til formål at nedbringe ventetiden.

Her har SVM-regeringen forsøgt at lette administrationen i Familieretshuset. Blandt andet ved at flere økonomiske dispositioner nu kan gennemføres af værgen uden Familieretshusets godkendelse.

Det kan du læse mere om her:

Fik du læst?

Justitsminister efter 113 ugers ventetid ved værgemål: Det er uholdbart

Derudover har Familieretshuset tidligere oplyst, at det arbejdede med en målrettet indsats i de ældste sager og med at styrke sagsflowet gennem både nye arbejdsgange og digitalisering.

Presset af fladende bevillinger

Selvom det går den rigtige vej med sagsbehandlingstiden på værgemålsområdet, så er Familieretshuset ellers ramt af en presset økonomi og faldende bevillinger i 2026.

Kombinationen af faldende bevillinger og uforudsete udfordringer har medført, at Familieretshuset har måtte afskedige, hvad der svarer til 40 årsværk.

De afskedigelser rammer over en bred kam, og det er kun børne- og forældreansvarsområdet, der går fri.

Det kan du læse mere om her:

Fik du læst?

Familieretshuset afskediger 40 medarbejder efter faldende bevillinger

Sidst opdateret: 16/03/2026 - 11:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]