Kampagnen bliver i år udvidet med endnu mere direkte adgang til viden og hjælp.

Kampagnen bliver i år udvidet med endnu mere direkte adgang til viden og hjælp. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Uge 12 mod vold sætter fokus på vold i nære relationer mod børn og unge

I uge 12 vil der som vanligt være et stort fokus på vold mod børn og unge, når den landsdækkende kampagne vender tilbage.

Udgivet: 12/03/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Mere end hver 5. elev i 8. klasse lever i et hjem med vold ifølge en undersøgelse fra Børns Vilkår. Samtidig har 10.500 kvinder og 5.500 mænd mellem 15 og 24 år inden for det sidste år været udsat for fysisk kærestevold ifølge Statens Institut for Folkesundhed.

Det forsøger den årligt tilbagevende kampagne Uge 12 mod vold at gøre noget ved.

I år handler det særligt om vold i nære relationer og unges ret til tryghed, hjælp og handlemuligheder.

“ Ingen børn skal vokse op i hjem præget af vold og utryghed. Vi kan ikke acceptere, at hvert sjette barn oplever fysisk voldelig adfærd fra et af de mennesker, der burde passe på dem. Det har været en klar mærkesag for regeringen og for mig som social- og boligminister – og det skal det også være efter valget. Arbejdet er ikke færdigt, før vi har stoppet al vold mod børn. Punktum.” siger fungerende social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), i en pressemeddelelse.

Bryd Tavsheden står bag kampagnen Uge 12 mod vold, der er støttet af Social- og Boligministeriet. Bryd Tavsheden er en non-profit forening, der siden 2002 har arbejdet for, at ingen børn og unge skal stå alene, hvis de oplever vold i nære relationer.

Større og mere tilgængelig

Kampagnen bliver i år udvidet med endnu mere direkte adgang til viden og hjælp. Alle skoler, der ønsker at deltage, kan som supplement til Bryd Tavshedens skoletjeneste få live online-undervisning, hvor børn og unge vil få konkret viden og handlemuligheder, hvis de oplever vold i nære relationer eller er bekymret for en ven.

Der vil også være en online live-rådgivning med "åbne døre", hvor man kan stille spørgsmål og få støtte i trygge rammer.

Derudover vil Bryd Tavsheden være synlig i gadebilledet, ligesom chat- og telefonrådgivningen er ekstra bemandet.

En central del af kampagnen bliver fem nye kampagnefilm skabt i samarbejde med instruktør Vega Moltke-Leth.

Filmene distribueres i en landsdækkende oplysningsindsats på sociale medier og udvalgte platforme i hele ugen.

Det sker i Uge 12 mod vold

  • Landsdækkende oplysningskampagne med fokus på voldens former, tegn, grænser og handlemuligheder

  • Live-rådgivning – mulighed for at stille alle de spørgsmål om vold, du aldrig har fået svar på – eller går og undrer dig over. Det er tilgængeligt for alle og sker 18/3 klokken 15:30 via uge12modvold.dk

  • Live-undervisning for alle skoler, der ønsker at deltage d. 19/3 klokken 10:30. Tilgængeligt for alle via uge12modvold.dk

  • Gadekampagne med synlighed og dialog i byrummet

  • Uddeling af Årets Bryder prisen, der gives for at have gjort en ekstraordinær indsats for at bryde tavsheden om vold mod børn og unge, i nære relationer.

  • Premiere på fem nye kampagnefilm skabt i samarbejde med Vega Moltke-Leth

  • Opdaterede undervisningsforløb til 7. 8. 9. og 10. klasse der passer til dansk, samfundsfag og projektopgaven lanceres.

Sidst opdateret: 12/03/2026 - 10:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]