Af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer

Tillykke med posten.

Du har nu overtaget et område, som vedrører langt størstedelen af den danske befolkning. Hele 86 procent af danskerne lever enten selv med et handicap, eller har en nær relation til én, der gør. Det er med andre ord ikke er nicheområde. Tvært imod.

Social- og handicappolitikken er ikke en parentes i velfærdsstaten. Den er afgørende for, at børn, unge og voksne kan leve frie og selvstændige liv – og for at vores samfund hænger sammen.

Men handicapområdet er alt for ofte blevet beskrevet med bekymringsrynker og budgethensyn. Mit første ønske er derfor enkelt: Tal social- og handicapområdet op. Potentialet er betydeligt, og mulighederne for at skabe reelle, mærkbare resultater er enorme.

Netop fordi området i årevis har været presset af styring, forskelle og utilstrækkelig specialisering, ligger der store muligheder for dig her, for at skabe mærkbare forandring for mange tusinde danskere. Du kan rette op, samle og sætte en ny kurs.

Sæt ambitionerne højt fra begyndelsen. Formulér en klar ambition for, hvor handicapområdet skal bevæge sig hen. Vi har ikke kun brug for flere enkelttiltag, men for et langsigtet, forebyggende løft. En politik, der investerer tidligt i børn, skaber fleksible veje ind på arbejdsmarkedet og måler succes i livsglæde og deltagelse, i stedet for bundlinjen.

Når vurderinger tager afsæt i borgerens samlede livssituation, øges chancen for den rette hjælp fra start. Prioritér specialisering, efteruddannelse og stærkere tværfaglige miljøer. Det styrker både kvaliteten og retssikkerheden.

Danmark er for lille til store forskelle, som statsministeren sagde. Alligevel varierer hjælpen markant på tværs af landet. For mange forløb begynder med en for snæver visitation og ender i klager og revurderinger. Det slider både på mennesker og systemet. Vi har brug for stærke nationale løsninger på områder, hvor målgrupperne er små, så vidensniveauet løftes, og praksis bliver mere ensartet.

Forandring kræver mod og prioritering, men til gengæld er gevinsterne tydelige:

Når børn med handicap møder en skole, der giver plads til forskellighed, øges deres muligheder for uddannelse og job. Når voksne mødes med fleksible rammer og spørgsmålet “Hvad kan du bidrage med?”, styrkes både arbejdsmarkedet og virksomhederne. Når familier får hjælp i tide, forebygger vi mistrivsel og langt dyrere indsatser senere i livet.

Kære socialminister: Du er blevet minister for et område med engagerede aktører og et stort fælles ønske om at lykkes. Grib muligheden for at sætte et markant aftryk.

Hæv ambitionsniveauet. Gør social- og handicappolitikken til en investering i livskvalitet, arbejdskraft og sammenhængskraft.

Tænk, hvis Danmark blev landet, hvor alle var med.