Kommunerne må endnu engang væbne sig med tålmodighed, når det kommer til flere af de aftalte styringsredskaber på socialområdet, der skal hjælpe dem med de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.

Det vil nemlig gå lang tid, før de kan mærke effekterne af redskaberne.

Selv forslag, som partierne allerede har aftalt, bliver nemlig ramt af den lange regeringsdannelse. Det gælder eksempelvis takstloftet på kvindekrisecentre og herberger, som regeringen landede en aftale om med rammeaftalepartierne tilbage i september 2025.

Ifølge det opdaterede lovprogram skulle det forslag have været fremsat i Folketinget i slutningen af marts, men her kom der som bekendt et valg i vejen.

Opererer man med en tidshorisont, hvor vi har en regering i midten af maj, er det også begrænset, hvad den kan nå at fremsætte af lovforslag, da Folketinget går på sommerferie og har sin afslutningsdebat onsdag den 27. maj.

Det vil sige, at det først er efter Folketingets åbning i oktober, at egentlig lovforslag kan fremsættes i Folketinget, hvor der som bekendt er en minimumsbehandlingstid på 40 dage.

Fremsættelsestidspunkter får indflydelse på, hvornår et forslag kan træde i kraft, da der skal være tid til at implementere lovforslaget.

Det betyder, at vi ville skulle et stykke ind i 2027, før takstloftet vil kunne træde i kraft, og ikke eksempelvis 1. januar.

Så selvom aftalen egentlig landede tilbage i september 2025, betyder det, at kommunerne ikke vil kunne mærke og planlægge efter effekterne før et godt stykke inde i 2027.

Det samme gør sig eksempelvis gældende for aftalen om bekæmpelse af svindel på socialområdet, der oprindeligt skulle være blevet fremsat i anden halvdel af april. Her vil der også gå lang tid, før initiativerne kan træde i kraft og svindlen bekæmpes.

Lange udgifter for takstmodellen

Et er de allerede aftalte redskaber. I rammeaftalen er der flere initiativer, der endnu ikke er indgået en aftale om. Mest markant er takstmodellen og specialeplanen.

Formand for Ekspertudvalget, Torben Tranæs, har selv peger på takstmodellen som et helt afgørende redskab for at få styr på botilbudsområdet, der er drivende for de stigende udgifter.

Her lykkedes det som bekendt ikke SVM-regeringen at lande en aftale før valget. Selvom regeringen både i økonomiaftalen med KL og rammeaftalen på handicapområdet forpligtigede sig på at lave en takstmodel, er det ikke givet, at en kommende regering har de samme ambitioner.

Men selv hvis det var lykkedes SVM-regeringen at lande en aftale om en ny takstmodel, opererede den med en lang tidshorisont.

Ifølge de interne regeringsdokumenter, NB-Social tidligere løftede sløret for, arbejdede regeringen efter at kunne fremsætte et lovforslag februar 2027 med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2028. Blandt andet på grund af modellen krævede en grundig dialog med KL.

Den horisont var jo ud fra en situation, hvor det lykkedes regeringen at lande en aftale her i starten af 2026. Da det ikke lykkedes, må man forvente, at der stadig er behov for et grundigt forarbejde, hvorfor det formentligt vil tage endnu længere tid, før en takstmodel ville kunne træde i kraft. Såfremt en ny regering ønsker det og lykkedes med at lande en aftale.

Dog mister kommunerne et nyt styringsredskab, hvis ikke der lander en takstmodel. Regeringen lykkedes med at gennemføre en beløbsgrænse for alternative tilbud på 10 procent. Den indeholdt dog en solnedgangsklausul og ville bortfalde igen. Beløbsgrænsen skulle erstattes af takstmodellen.