
Mette Abildgaard (K) og de øvrige statsrevisorer har genstartet debatten om lovbrud i kommunerne. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix (arkiv)
Kommentar
Ja, nuancerne forsvinder hurtigt i historier om kommunale lovbrud
Mange kommuner føler sig ofte slået i hovedet, når medier laver historier om lovbrud i kommunerne, hvor afgørende detaljer og nuancer hurtigt forsvinder.
Udgivet: 10/04/2026
Så har vi debatten igen. Efter statsrevisorernes kritik bliver kommunerne igen kritiseret for lovbrud på socialområdet.
Det er et tilbagevendende fænomen, som vi har mindst en gang om året, når Social- og Boligministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenterne kommer. Det kort, der også bliver kaldt tørresnoren ude i kommunerne.
Mange kommunale aktører er utroligt trætte af debatten, som de finder unuanceret. Ligesom oplevelsen af at blive skudt motiver om bevidste lovbrud i skoene også går igen.
NB-Social dækker løbende historier om sagsbehandlingsfejl. Når Ankestyrelsens talportal bliver opdateret, laver vi danmarkskortene for omgørelsesprocenten i kommunerne.
Ikke for at være tabloid, men fordi kommunerne inden årets udgang skal forholde sig til dem. Det er et lovkrav.
Hver gang understreger vi dog, at man ikke kan slutte noget generelt om sagsbehandlingskvaliteten ude i kommunerne ud fra omgørelsesprocenterne. Ligesom vi kommer med en række forbehold, omgørelsesprocenterne skal ses i, da det ofte handler om en hjemvist sag, der mangler oplysninger.
For nylig havde Greve Kommunes borgmester og viceborgmester, Pernille Beckmann (V) og Bjarke Abel (S) et debatindlæg i NB-Social, hvor de netop slog ned på både danmarkskortene og mediedækningen af dem.
De skrev blandt andet:
"Når Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en sag, er det i praksis ofte et andet skøn. Ikke et bevis på ulovlighed – men et udtryk for, at lovgivningen giver rum for fortolkning."
Kritik fra en central aktør er relevant
Nu hvor statsrevisorerne igen har rejst kritik af lovbrud i kommunerne, dækker vi det, selvom der selvfølgelig er en række relevante forbehold, der hurtigt drukner i kritikken, og det kan opleves uretfærdigt.
Det gør vi, fordi kritikken kommer fra så central en aktører, der siden 1849 har ageret som vagthund. Når de råber op, skal både Folketing, kommuner og regeringen lytte.
Men vi dækker så også, når der kan rejses flere kritikpunkter af beretningen, som Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af. Derfor kan du i dagens nyhedsbrev også læse om, hvordan KL kritiserer dataen bag kritikken.
Selvom det er svært, prøver vi at balancere og få alle relevante forhold med. For ja, vi ved godt, at nuancerne hurtigt forsvinder, når snakken falder på lovbrud i kommunerne. Derfor forsøger vi både at dække kritikken, men også komme med forbeholdene.
På den måde kan vi bedst oplyse jer læsere om, hvad der sker på socialområdet.
Sidst opdateret: 10/04/2026 - 13:02














































