Det har vakt kritik blandt private aktører, at KL i deres pressemeddelelse om de kommunale regnskaber skriver, at de private tilbud er dyrere end de kommunal.

I forbindelse med offentliggørelsen af de kommunale regnskabstal for 2025, der viste, at udgifterne til det specialiserede socialområde var steget med 2,6 milliarder kroner, udsendte KL en pressemeddelelse, hvor foreningen blandt andet skrev:

"Han (KL formand, Peter Rahbæk Juel, red.) peger på, at der især er brug for en ny takstmodel, så botilbud ikke selv kan bestemme prisen. Som det er i dag, er det nemlig en stor udfordring for den kommunale økonomi, at tilbuddene selv bestemmer prisen, og at fx de private tilbud derfor oftest er langt dyrere end tilsvarende kommunale tilbud."

Debatten om, hvorvidt de private tilbud er dyrere end de offentlige er en tilbagevendende debat på det specialiserede socialområde.

Flere private aktører var også hurtige til at rejse kritik. Eksempelvis skrev Tony Bech, der er branchedirektør i Dansk Erhverv, at det er dybt skuffende, KL kommunikerer så skråsikkert.

"Men når KL skriver, at private tilbud “oftest er langt dyrere end tilsvarende kommunale tilbud”, så savner vi helt grundlæggende dokumentationen. Virkeligheden er, at vi i dag ikke har fuld indsigt i økonomien i de kommunale botilbud. Det gør det metodisk usikkert at drage så bastante konklusioner og vi risikerer politisk fejldiagnosticering."

Direktør for LOS, Landsorganisationen for ikke-offentlige tilbud, Mads Roke Clausen, undrer sig også over KL og mener ikke, der er dokumentation bag udmeldingen.

"I det hele taget synes jeg ikke, at KL’s udmeldinger bidrager med meget andet end at udskamme en masse socialfaglige ildsjæle, som med (hjerte)blod, sved og tårer driver tilbud af høj kvalitet – ofte for de mest komplekse målgrupper. Og som i øvrigt deler ambitionen om at få ryddet op dér, hvor der er brodne kar."

Han efterlyser et politisk mod til at se på områdets udfordringer. Ligesom han mener, at også kommunerne bliver udsat for spydigheder, når det kommer til fejl på området.

"Men min pointe er, at vi ikke kommer nogen vegne med spydigheder og ved at pege fingre. Vi rykker kun noget for udsatte børn og voksne ved i fællesskab at tage fat på at forstå områdets kompleksitet, dilemmaer og muligheder."