Budgetterne på socialområdet er skredet for langt størstedelen af kommunerne.

Men for en gruppe kommuner afviger de faktiske udgifter til det specialiserede socialområde med over 1.000 kr. pr. indbygger i hvert af de seneste tre år i forhold til årets budget. Det skriver NB-Økonomi.

Og det kan faktisk blive et problem for en kommune, hvis et budget ikke er 'realiserbart'.

Det forklarer professor i Økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh:

"Det, man primært konflikter med ved eksempelvis underbudgettering, er den uskrevne retsgrundsætning om, at et budget skal være egnet til realisering. Det vil sige, at når politikerne vedtager et budget, skal de vedtage noget, der kan lade sig gøre. Hvis man har nogle udgifter, skal man afsætte midler til dem, ligesom man ikke må budgettere med indtægter eller besparelser, man ikke kan begrunde lovligt."

Svært at påvise regelbrud

Det er Ankestyrelsen der skal gå ind i sagen, hvis man vil gå så langt, siger Per Nikolaj Bukh:

"Hvis vi sætter det helt på spidsen, i forhold til hvem der skal forholde sig til, om et budget er lovligt eller ulovligt, så er det Ankestyrelsen, der er myndighed. Selvom reglen om budgettets realisérbarhed er en uskreven retsregel, så kan Ankestyrelsen godt anvende den. Den er dog svær at bringe i brug i praksis og er mere principiel.

"Den er svær at bringe i brug her, for hvis nu en borger klagede over det og sagde: 'Jamen, det her er et ulovligt budget, der er uegnet til realisering, fordi man bevidst har underbudgetteret området', så ville det kræve, at Ankestyrelsen valgte at realitetsbehandle sagen – og hvis de valgte at gå ind i den, ville de starte med at skrive til kommunen og oplyse, at de har fået en henvendelse," siger han.

Herefter vil processen i følge Per Nikolaj Bukh typisk stoppe i en indledende dialog med kommunen:

"Kommunen ville så typisk svare, at det ikke har noget på sig, fordi man netop har vedtaget en genopretningsplan, hvor man forventer forskellige tiltag og så videre. Det vil Ankestyrelsen så tage til efterretning, så det er utroligt svært for dem at gøre andet. Der skal virkelig være tale om noget graverende," siger han.

Ikke en bevidst strategi at underbudgettere

I Nordfyns Kommune, hvor Mette Landtved-Holm (V) er borgmester, er budgettet overskredet med over 1.500 kr. i gennemsnit over de sidste tre år. Hvert år er den store stigning i udgifterne til både det specialiserede børne- og voksenområde kommet bag på kommunen, forklarer hun.

"Det er jo ikke en bevidst strategi, at vi ville underbudgettere og så med bind for øjnene se, om det gik. Det har været ud fra de tal, vi har kunnet se, og de priser, vi troede ville fortsætte – men de er bare steget helt vildt. På børneområdet får vi egentlig færre sager ind, men enhedsprisen er bare stigende. Meget. Og på voksenområdet er det både antallet af sager og enhedsprisen, der stiger. Samlet set bruger vi 70 millioner kroner mere til området," siger hun.

I Nordfyns kommune har man da også sat gang i en række tiltag for at få udgifterne stabiliseret, forklarer Mette Landtved-Holm.

"Vi har jo tradition for at købe rigtig mange pladser, og der er vi måske en af de kommuner, der bliver særligt ramt, fordi vi ikke har så mange pladser selv til at styre udgiftsniveauet. Derfor har vi udvidet en døgninstitution, vi selv har, for at kunne være med til at sætte et takstniveau selv. Og vi har fået lavet en analyse af udgifterne på børneområdet og overvejer at få lavet det på voksenområdet for at se, om der er noget vi overser," siger hun.

Sporskiftemidler er gået til stigende socialudgifter

For Nordfyn har de stigende udgifter - som i mange andre kommuner - betydet, at pengene fra økonomiaftalerne de seneste to år til velfærdsløft er gået til det specialiserede socialområde.

"Det er faktisk er utroligt, at vi stadigvæk står rimelig godt på benene, når vi har haft så store udgifter. Det skyldes, at der har været andre områder, hvor vi har budgetteret lidt for meget, så vi stadig har kunnet afdrage på lån og sætte penge af til anlæg. Men det ville da være rigtig dejligt for udviklingen, hvis vi ikke skulle blive ved med at se ind i sådan en takststigning," siger Mette Landtved-Holm.

Hun anerkender, at kommunerne selv har et ansvar for at styre udgifterne til det specialiserede socialområde, men efterlyser hjælp fra en kommende regering - både gennem en god økonomiaftale og en ny takstmodel.

"Det er jo vigtigt, at vi får et velfærdsløft, som vi reelt kan bruge til et velfærdsløft. Og der ved jeg godt, at vi også selv har en opgave i at se, hvordan vi kan få skruet ned for de midler, vi bruger til det specialiserede område. Men det er også noget, vi er nødt til at bede regeringen gå med ind i og hjælpe os med at få på et andet niveau."

"De her 70 millioner, vi har brugt ekstra på det her område – tænk, hvis de var blevet brugt til velfærdsløft," siger Mette Landtved-Holm.