Der er besparelser i sigte for kommunerne.

Selvom regeringens ministre havde travlt med at tale om det markante løft af den borgernære velfærd ved præsentationen af økonomiaftalen for kommunernes økonomi 2027, tyder meget på, at løftet ikke var stort nok.

For trods lighederne med økonomiaftalerne fra de to seneste år har kommunerne ikke fået til opdriften på det specialiserede socialområde.

Med økonomiaftalen for 2027 blev regeringen og KL enige om et realløft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner. Derudover er der 400 millioner til løft af den kommunale sundhed i medfør af sundhedsreformen.

Men de 3,3 milliarder skal ikke bare bruges på det specialiserede socialområde. Aftalen lægger nemlig op til, at der skal ske et kvalitetsløft af ældreplejen på 332 millioner, ligesom 300 millioner skal målrettes en forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart.

Derudover skal aftalen også dække det demografiske træk, der i 2027 priser vil være på 1,5 milliarder kroner.

Lægger man de tal sammen, er det altså lidt over 2,1 milliarder kroner, der på papiret allerede er øremærket. Det vil sige, der cirka er 1,2 milliarder kroner tilbage. Det betyder, at udgifterne til det specialiserede socialområde ikke må stige med meget mere end en milliard kroner, ellers vil kommunerne skulle finde flere besparelser.

Hvis opdriften på det specialiserede socialområde er tilsvarende den, der var i 2025, er der slet ikke nok, da udgifterne steg med 2,6 milliarder kroner.

Selv hvis udgiftsstigningen falder til sit mere vanlige niveau på 1,5 milliarder kroner, er det heller ikke nok.

KL: Aftale dækker ikke alle regninger

Til pressemødet erkendte KL-næstformand Martin Damm da også, at selvom det var en god aftale på økonomisiden, står kommunerne overfor flere store udfordringer:

"Når vi laver en økonomiaftale, så består den jo af, hvad man løfter økonomien med, og på den anden side, hvad det er for et udfordringsbillede, den aftale skal bruges til at løse. Og det er jo fuldstændig korrekt. Der bliver flere ældre, det ved vi godt. Så er der jo noget af den økonomi, der går til det. Vi har også hele det der specialiserede socialområde. Det her er stadigvæk en god aftale på økonomisiden," sagde han til NB-Økonomi og fortsatte:

"Men vi står også over for det højeste udfordringsbillede, som kommunerne har stået med i mange år. Og derfor kommer den her aftale jo ikke til at friholde kommunalpolitikerne fra at skulle prioritere. Så det her er ikke en økonomiaftale, der dækker alle regninger i alle kommuner."

Forpligter sig på takstmodellen

I økonomiaftalen understregede regeringen, at den ville fortsætte sporet fra de seneste års aftaler og gå videre med Tranæs-udvalgets anbefalinger.

"Regeringen har tilkendegivet, at regeringen vil følge op på initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne. Regeringen vil herunder gennemføre takstreformen på botilbudsområdet og fremsætte lovforslaget i 2026," står der.

Selve takstmodellen har været nævnt i flere økonomiaftalen. I aftalen for kommunernes økonomi i 2026 stod der blandt andet, at regeringen ville forsøge at lande en aftale i 2025.

Skulle det lykkedes regeringen af fremsætte et lovforslag om en ny takstmodel i 2026, er det ikke det samme som, at kommunerne vil kunne mærke effekten allerede til næste år.

SVM-regeringen lagde op til at fremsætte et lovforslag for en takstmodel i februar 2027. Den ville så først træde i kraft i januar 2028.

Arbejder SSFMR-regeringen med en tilsvarende tidsplan, vil det i så fald tidligst være i 2028, kommunerne kunne mærke en potentiel effekt.