VIVE har netop lavet en stor rapport om inklusionsindsatsen.

VIVE har netop lavet en stor rapport om inklusionsindsatsen. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Overblik over inklusionen: Flere elever i specialklasserne

Mere end hver femte elev i udskolingen enten modtager støtte eller vurderes af lærerne til at have behov for støtte. Samtidigt visiteres flere elever til specialundervisning.

Udgivet: 31/03/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Der er kommet flere børn i specialklasserne, viser en ny rapport fra VIVE.

Andelen af børn i specialklasse er steget fra 2,6 procent i 2016 til 3,1 procent i 2020. Samtidigt er andelen af elever i specialskole steget fra 1,9 procent til 2,2 procent. I alt modtager 5,3 procent specialundervisning.

Se kommunefordelingen her:

Læs også:
Se kommunetal for elever i specialtilbud eller specialklasser

Man kan også læse, at mere end hver femte elev i udskolingen modtager støtte eller vurderes af lærerne til at have behov for støtte.

Inklusionsgraden i den almene undervisning er altså faldet fra 95,5 procent i 2014/2015 til 94,7 procent i 2019/2020.

Tidligere havde man en målsætningen om, at andelen af elever, der skulle inkluderes i den almene undervisning, skulle stige fra 94,4 procent i 2010 til 96 procent i 2015. Det betød at der ikke alene skulle visiteres færre elever til specialklasser og specialskoler, der skulle også tilbageføres elever fra socialtilbuddene til de almene klasser.

Målsætningen om de 96 procent blev droppet i 2016, efter en rapport fra SFI (nu VIVE) viste, at eleverne havde en dårligere trivsel.

Flere ordblinde elever

Undersøgelsen viser også, at der er sket en stigning i andelen af ordblinde unge.

Når en elev i 7.-9. klasse modtager støtte, så vurderer lærerne i 43,3 procent af tilfældene, at ordblindhed er en af årsagerne. I 2015 var det kun i 30,8 procent af tilfældene.

Til gengæld vurderer flere lærere, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos elever med ordblindhed. Hvor det i 2015 kun var 33 procent, er det i 2021 45 procent af lærerne, der angiver, at de i høj grad har kompetencerne til at støtte ordblinde elever.

Dog vurderer mere end 59 procent af lærerne, at de ikke har kompetencerne til at imødekomme særlige behov hos specifikke elever.

Du kan læse mere om manglende kompetencer til elever med særlig behov her:

Læs også:
Ny rapport: Kompetence mangler til elever med særlige behov

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger i en kommentar på ministeriets hjemmeside, at der er mange udfordringer, men at politik virker:

”Der er stadig mange udfordringer med at få sikret en ordentlig skolegang for børn med særlige behov, men heldigvis viser rapporterne også, at politik virker. Indsatserne med at opspore ordblindhed har for eksempel ført til en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde, og det er forudsætningen for at kunne hjælpe hurtigere,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen og KL vedtog med økonomiaftalen for 2020 at gennemføre en undersøgelse af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand. Undersøgelsen, der omfatter syv rapporter, følger op på inklusionseftersynet fra 2016. De har særlig fokus på, hvordan kommuner og skoler arbejder med styring og organisering af inkluderende læringsmiljøer og den tilknyttede faglige praksis og støtte til elever.

Sidst opdateret: 01/04/2022 - 09:13

Emner: Inklusion

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]