Antallet af børn i specialtilbud eller specialklasser er angiveligt en effekt af, at kommunerne forsøger at inkludere børn med problemer i folkeskolen. På den måde kan kommunerne undgå at flytte børnene over i dyrere sociale tilbud, som vil få udgifterne indenfor det specialiserede område til at stige endnu mere.

Det skriver NB-Økonomi.

Flere kommuner forudsiger, at den manglende finansiering af væksten i det specialiserede socialområde i den seneste økonomiaftale mellem regeringen og KL vil forstærke den tendens og dermed øge antallet af børn i specialklasser og specialtilbud.

Halsnæs Kommune er bare en af flere kommuner, som forsøger at udvikle deres tilbud for at undgå at børnene ender i løsninger, som er dyrere for kommunen.

"I Halsnæs Kommune har vi fra 2015 til 2018 haft en stigning på 60% på autismeområdet. Kommunerne kæmper meget massivt med, at der er sket en meget markant øgning af børn, der i et eller andet omfang går og bøvler med noget," fortæller Steffen Jensen (S), der er borgmester i Halsnæs Kommune.

Borgmesteren i Halsnæs mener, at mange kommuner selv vil gå i gang med at prøve at løse problemerne.

"Mange kommuner vil nok prøve at reformere området, hvor man vil lave flere tilbud inde i midten af indsatstrappen. Det vil sige inkluderende tilbud inde i børnenes almenområde," siger Steffen Jensen.

Det vil i praksis betyde, at der kan ske en bevægelse fra de dyre specialtilbud eller det specialiserede socialområde til middeldyre løsninger på almenområdet.

En bevægelse fra det specialiserede socialområde over i inklusion kan være på vej

Steffen Jensen forklarer, at indsatstrappen er en form for skala, hvor man kan se, hvor meget børn med specielle behov koster. Det dyreste er at sende dem ud i specielle tilbud eller på det specialiserede socialområde.

Men hvis man kan holde flere på folkeskoleområdet og inkludere børn og unge med særlige behov, så kan kommunerne spare penge på de dyre behov og den del, der har med det specialiserede socialområde at gøre.

Han forudser derfor, at det er den vej, mange kommuner vil gå. Blandt andet på grund af økonomi.

Men der er også en forhåbning om, at hvis man laver indsatsen i midten af inklusionstrappen, så fanger man problemerne i opløbet, så man ikke behøver at nå hen til de dyre tilbud.

I Faaborg-Midtfyn Kommune, er det også noget, de har særligt fokus på.

"Det belaster vores økonomi. Det er noget, vi har ret stor opmærksom på og et af de emner, vi har på dagsordenen," understreger Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg Midtfyn Kommune. "Vi fokuserer både på, hvad udviklingen har været, men vi ser også på, om der er for mange, der er kommet på specialtilbud."

Eksplosion i mistrivsel og diagnoser presser økonomien

Der sket en eksplosion i mistrivslen samt diagnoser til børn og unge, som gør, at antallet af elever i specialtilbud eller -klasser stiger år efter år i stort set alle kommuner. Selvom det generelle antal af folkeskoleelever falder.

Det presser økonomien på både folkeskoleområdet og det specialiserede socialområde i kommunerne.

"Ja vi er ramt af, at det er eksploderet," siger Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune. "Der kom ingen penge til det her sidste år, hvilket betyder, at de svageste børn skal have noget mindre. Så hvis der er flere, der har behovet, så er der en lavere service."

Kommunerne har ikke fået midler, der er i nærheden af at kunne dække de eksploderende udgifter i hverken økonomiaftalerne eller det specialiserede socialområde. Det tror Steffen Jensen heller ikke vil ske i den kommende økonomiaftale. Derfor forudser han, at kommunerne selv går i gang med at løse problemerne med reformer.

Man venter dermed ikke på, at ministeren eller Christiansborg skal komme med løsninger eller penge længere.

Kommune har vendt økonomien på hovedet

Flere kommuner er i gang med - eller har fået lavet - undersøgelser af området, for at se, hvad de kan gøre ved udfordringen.

"Fra 2015 og frem til 2019 har der virkelig været en udvikling, hvor vi har haft en stigning i elever i specialundervisning. Det betød, at vi i 2019 måtte lave en analyse og se på, hvad vi kunne gøre anderledes fremadrettet," fortæller Rikke Jensen, der er direktør i Lolland Kommune.

Det er på baggrund af den analyse, at de har vendt deres økonomiske model på hovedet. Før visiterede man til et specialtilbud, hvor pengene så gik fra almenområdet. Nu har man givet skolerne ansvaret, så det koster dem noget, hver gang de tager stilling til et barn.

"I 2019 tegnede vi en streg i sandet. Her byggede vi de nye tilbud, og så har vi ændret på vores tildelingsmodeller. Så vi starter med at putte alle pengene tilbage i folkeskolerne. Så siger vi til folkeskolerne, at nu skal I betale, hvis I indstiller et barn til specialundervisning," fortæller Rikke Jensen.

Det har vendt udviklingen, og der sendes i dag færre ud i specialtilbud.

I folkeskoleåret 2015/2016 var der 189 elever i Lolland Kommune i specialtilbud, i 2020/2021 var det tal steget til 268. Men nu er tallet nede på omkring 180, oplyser Rikke Jensen.

Det kan dog også betyde, at det i praksis bliver en spareøvelse for skolerne. Men Rikke Jensen oplyser, at de er begyndt at få bygget skoletilbud, som skal fungere som specialtilbud, så børnene kan få den specialiserede hjælp, de har behov for.

Lolland Kommune er ikke de eneste, som får lavet analyser på området med henblik på at se, om man kan gøre noget konkret anderledes.

"Udgifterne til elever i specialtilbud har de sidste par år ligget over budgettet ved årsafslutningen. Merforbruget er blevet overført til området, året efter. Området arbejder vedholdende med at finde alternativer til segregering. Med henblik på at finde en langsigtet løsning på udfordringerne er vi i gang med en større analyse af hele skoleområdet, hvori både normal- og specialskolerne indgår," skriver Kirsten V. Jensen, der er Økonomi- og Digitaliseringschef i Slagelse Kommune til NB-Økonomi.

Kommunerne løser dermed ikke problemet på en ensartet måde, så der kan blive store forskelle på, hvilken form for hjælp børn med specielle udfordringer får af hjælp fra kommune til kommune.