I et nyt svar til Folketinget kan man se, at antallet af børn og unge, der blev henvist til tilskudsordningen for psykologhjælp, var højere i 2019 end i 2020 og 2021, hvilket er de to coronanedluknings år.

Svaret kommer i forlængelse af et samråd i Epidemiudvalget, der netop handlede om, hvilke initiativer regeringen havde til at dæmme op for senfølger blandt unge.

Der er dog nogle forbehold for tallene. De omfatter ikke de børn og unge, der har været i kontakt med en psykolog uden for tilskudsordningen. For eksempel i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller som en del af den samlede behandling i den regionale behandlingspsykiatri.

Derudover indeholder tabellen kun henvisningsårsagerne et til ni, der omfatter en række livsbegivenheder. Henvisningsårsagerne 10 og 11 er ikke inddraget, da de omfatter henvisning for let til moderat depression og angst for personer, der er fyldt 18 år.

Vi har tidligere på NB-Social skrevet om, hvordan antallet af børn og unges kontakt med psykiatrien ændrede sig under corona, hvor det fysiske fremmøde faldt i 2020. For tog man højde for telefoniske- og videokonsultationer samt ude- og hjemmebesøg, kunne man nemlig se, at det kompenserede for det fysiske fald.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Antallet af danskere med psykiske problemer vokser

Den generelle tendens på området er ellers, at flere og flere voksne danskere får langvarige psykiske lidelser. Hvert år stiger tallet med omkring 25.000, og i 2021 var det 12,9 procent, kunne man læse i Den Nationale Sundhedsprofil.

Værst stod det til blandt de 16-34 årige kvinder, hvor 24 procent i 2021 svarede, at de har en langvarig psykisk lidelse – det vil sige en lidelse, som har varet mere end seks måneder. Det er en stigning på cirka fem procentpoint siden Den Nationale Sundhedsprofil senest gennemførte den store spørgeskemaundersøgelse i 2017.