Med årets finanslov har regeringen fundet de sidste penge til finansieringen af tiårsplanen.

I finanslovsudspillet kan man læse, at regeringen vil løfte psykiatrien sådan her:

På den måde bygger regeringen ovenpå den varige halve milliard, som et bredt flertal i Folketinget afsatte med den første tiårsplan for psykiatrien, som kun Moderaterne stod udenfor.

Med Finansloven sker der altså et løft på lidt over 3 milliarder fra 2024 til 2030. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser til Politiken, at tager man starten af 20'erne med, er der tale om et løft på 4,3 milliarder kroner.

Det tal er centralt for regeringen, fordi sundhedsøkonom fra VIVE, Jakob Kjellberg, og forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, regnende sig frem til, at det ville koste 4,5 milliarder kroner at gennemføre Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien.

Samtidigt skulle der også bruges 3,5 milliarder i engangsbevillinger til anlægsudgifter.

Kjellberg: Det er et flot, stort og signifikant løft

NB-Social har spurgt Jakob Kjellberg, hvad han synes om løftet af psykiatrien. Han er ret positiv og synes ikke, man skal hæfte sig så meget ved, om politikerne lige præcis rammer 4,5 milliarder, han har regnet sig frem til.

"Det her er et flot, stort og signifikant løft til psykiatrien," siger Kjellberg og fortsætter:

"Den største udfordring bliver at finde hænder at give pengene til i første omgang."

Ifølge Kjellberg betyder løftet ikke, at alle problemerne i psykiatrien er løst. Men det giver dog et håb for psykiatrien.

En stor udfordring er dog stadig manglen på hænder:

"Penge er jo i den her verden lig med personaletimer. Så vi skal have nogle at give pengene til. Det er den store udfordring lige for tiden."

Men den udfordring med færre hænder bliver vel kun større i takt med, vi nærmer os 2030?

"En udfordring for psykiatrien har været, at der ikke var håb. Det betyder, folk ikke har valgt specialet, fordi det var uattraktivt," siger Kjellberg.

Han peger på, der de kommende år vil komme mange flere læger, som nu vil have en større tilbøjelighed til at vælge et speciale i psykiatrien, fordi håbet kommer tilbage.

Der mangler konkrete planer

Selvom Kjellberg er begejstret, kan han stadig være bekymret for, om pengene går til noget fornuftigt, nu hvor de endelig kommer. Ifølge Kjellberg oplever man nemlig ofte, der pludselig kommer mange "gode idéer", og pengene på den måde bliver brugt forkert.

"Hvordan holder man snuden i sporet og hele tiden holder et fagligt fokus," siger Kjellberg.

Pengene skal jo gå til at gennemføre Sundheds- og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan. Men det oplæg er utrolig bredt, og derfor er der ifølge Kjellberg behov for at oversætte det til konkrete planer, som sørger for, at der er fokus på, hvad man grundlæggende har brug for og ikke løber i alle mulige velmenende retninger.

Regeringen vil senere præsentere et nyt udspil til en tiårsplan for psykiatrien, som den vil forhandle med Folketingets partier. Derudover vil regeringen fremlægge en ny handlingsplan for selvmordsforebyggelse.

Den oprindelige tiårsplan for psykiatrien havde de første år et stort fokus på fem fokusområder, der samlet dækkede over 10 ud af de 37 anbefalinger fra det faglige oplæg.

De indsatser er: