
Ministeren siger i svaret, at det er tydeligt for hende, at der med stigningen i omgørelsesprocenten ikke er blevet gjort nok politisk. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)
Flere fejl i handicapsager: Ankestyrelsen ved ikke hvorfor
Ankestyrelsen ved ikke, hvorfor omgørelsesprocenten steg fra 2021 til 2022 på handicapområdet. Det fremgår af et nyt svar til Folketinget. Minister vil se på initiativer, der kan få kommunerne til at overholde lovgivningen.
Udgivet: 31/08/2023
Ankestyrelsen ved ikke, hvorfor omgørelsesprocenten steg fra 2021 til 2022 på handicapområdet, som årligt bliver offentliggjort med de famøse danmarkskort. Det oplyser social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et nyt svar til Folketinget.
Ministeren er blevet spurgt til omgørelsesprocenten af Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard. Hun ville vide, hvorfor omgørelsesprocenten var steget fra 2021 til 2022 samt have en redegørelse for, hvordan ministeren konkret vil stoppe kommunernes mange fejlafgørelser og Ankestyrelsens manglende brug af sanktioner overfor kommunerne.
For at svare her ministeren indhentet svar fra Ankestyrelsen. Styrelsen skriver:
"Ankestyrelsen kan bekræfte, at omgørelsesprocenten er steget fra 2021 til 2022, men kan imidlertid ikke sige noget om, hvad denne udvikling i omgørelsesprocenten skyldes."
NB-Social kunne tilbage i marts afsløre, at omgørelsesprocenten var steget fra 2021 til 2022:
Ankestyrelsen konstaterer, at på det generelle danmarkskort er tendensen mere blandet. Omgørelsesprocenten steg på 31 sagsområder ud af 57, mens den faldt indenfor 26 sagsområder.
"Udviklingen inden for de sagsemner, der udgør danmarkskortene for børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet viser – samlet for de to sagsområder – fald inden for ét sagsemne, mens der er stigninger inden for de resterende syv" skriver styrelsen i svaret.Afslutningsvist skriver den, at der ikke er identificeret tendenser i omgørelsesprocenten.
Ministeren siger i svaret, at det er tydeligt for hende, at der med stigningen i omgørelsesprocenten ikke er blevet gjort nok politisk.
"Jeg har derfor bedt mit ministerium se på mulige initiativer med klare incitamentsvirkninger for kommunerne til at overholde lovgivningen."
Ankestyrelsens muligheder for sanktioner
Ministeren forholder sig også til Ankestyrelsens mulighed for at sanktionere.
"... at Ankestyrelsen ikke som klagemyndighed kan pålægge en kommune sanktioner begrundet i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse. Ankestyrelsen har i klagesager mulighed for at stadfæste, ændre, ophæve eller hjemvise kommunens afgørelse. Herudover kan Ankestyrelsen som klagemyndighed underrette det kommunale tilsyn med anmodning om, at der rejses en tilsynssag, hvis Ankestyrelsen oplever, at kommunen f.eks. ikke følger den afgørelse, som Ankestyrelsen har truffet, eller ikke behandler en sag, som Ankestyrelsen har hjemvist."
Derimod kan det kommunale tilsyn, der varetaget af Ankestyrelsen, gennemtvinge en afgørelse truffet af Ankestyrelsen som klageinstans, såfremt kommunen ikke efterlever den.
Generelt er vurderingen, at kommunerne efterlever Ankestyrelsens afgørelser. Ministeren vil dog se på, hvordan lovgivningen på området kan forenkles, så den bliver nemmere at forstå og administrere, så det bliver truffet korrekt afgørelser i første omgang. Første skridt her er at se på servicelovens regler for merudgiftsydelserne.
Sidst opdateret: 05/09/2023 - 09:02
Emner: Ankestyrelsen









































