Kommunerne har store udgifter, når det kommer til unge, der har det svært. Men nu er man kommet tættere på en af forklaringerne på de psykiske kvaler. I et nyt notat fra Socialstyrelsen kan man nemlig læse om årsagerne til unges mistrivsel.

Her har man set nærmere på unge i Nordens trivsel, da flere unge generelt oplever mistrivsel.

Problemet med mistrivsel er, at det både påvirker unge i dagligdagen, men også kan føre til alvorlige psykiske lidelser og social marginalisering på længere sigt. Og det er noget, man vil kunne mærke i kommunernes økonomi.

Her kommer de digitale medier ind i billedet. Op til flere af de undersøgelser, der bruges i notatet, finder en sammenhæng mellem et hyppigt brug af digitale medier, computere eller tv og så mentale og somatiske symptomer, følelsesmæssige problemer samt træthed.

Derudover er der andre undersøgelser i notatet, der finder en sammenhæng mellem en overdrevet brug af digitale medier, søvnvaner, ens engagement i skolen og depressive symptomer.

Til gengæld er der en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og den mentale sundhed for unge. Dog skal man være opmærksom på, at omfanget, intensiteten og karakteren af den fysiske aktivitet spiller en rolle for effekten.

I skolen er karakterer, ens faglige præstation og motivation tæt forbundet med ens trivsel. Derudover har et godt socialt miljø en positiv indflydelse på unges mentale sundhed.

I notatet peger flere forskellige studier også på andre risikofaktorer som ulighed, fattigdom, lav socioøkonomisk status hos forældrene samt forældrenes egne psykiske sygdomme. Alt sammen noget, der kan have en negativ effekt på unges trivsel.

Notatet er et resultat af, at Socialstyrelsen tilbage i 2020 etablerede et nordisk netværk, som skulle kortlægge viden på tværs af Norden. Notatet peger ikke direkte på årsagerne, men opsummerer hvad forskellige studier kan sige om sammenhænge mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer samt forskellige former for psykiske vanskeligheder og dårlig trivsel.