Social- og ældreminister Astrid Krag kalder det bekymrende med fejl i sagsbehandlingen, der går ud over børn.

Social- og ældreminister Astrid Krag kalder det bekymrende med fejl i sagsbehandlingen, der går ud over børn. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Socialminister: Bekymrende med for mange fejl i børnesager

Social- og ældreminister Astrid Krag kalder det bekymrende, når børn ikke bliver hørt ved anbringelsessager. Både ved børnesamtaler, opfølgning og tilsyn er der problemer.

Udgivet: 19/04/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

De mange fejl i børnesagerne går ud over børnene. Det erkender social- og ældreminister Astrid Krag i et interview med Jyllands-Posten.

Interviewet er foretaget på baggrund af en række sager på anbringelsesområdet, hvor kommunernes sagsbehandling er blevet kritiseret. Til avisen siger hun:

"Jeg synes, det er enormt bekymrende, når børnene ikke bliver hørt. Vi har tit fokus på de afgørelser, hvor forældrene er uenige, men jeg går rundt med en dyb bekymring for de børn, der går under radaren og får hjælp for sent."

Mangel på børnesamtaler

Ankestyrelsen har siden 2018 årligt undersøgt, i hvilken udstrækning kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge indenfor områderne faglig udredning, inddragelse, valg af relevant indsats og opfølgning.

I undersøgelsen fra 2021 kan man se, at der i 39 procent af tilfældene ikke er blevet afholdt børnesamtalen inden en afgørelse.

null
Kilde: Børnesagsbarometret 2021, Ankestyrelsen

Her skal man dog hæfte sig ved, at der er væsentlig forskel på sagerne om anbringelse og sagerne om familiebehandling. Kravet om en børnesamtale efter § 48 er overholdt i 75 procent af sagerne om anbringelse (210 sager), mens det er overholdt i 51 procent af sagerne om familiebehandling (216 sager).

Derudover skal man være opmærksom på, at ved sagerne om anbringelser er datagrundlaget så lille, at det ikke er generaliserbart på tværs af alle sager om anbringelse i kommunerne.

Problemer med opfølgning

Det er ikke kun ved børnesamtalen, der er problemer. Når det kommer til tre- og seks-måneders opfølgning samt det personrettede tilsyn, er der også en række sager, hvor man ikke har foretaget opfølgninger. Igen er datagrundlaget for småt til, at man kan konkludere noget generelt.

null
Kilde: Børnesagsbarometret 2021, Ankestyrelsen
null
Kilde: Børnesagsbarometret 2021, Ankestyrelsen
null
Kilde: Børnesagsbarometret 2021, Ankestyrelsen

Flere tvangsadoptioner

Med sin nytårstale fra 2020 gjorde statminister Mette Frederiksen det klart, at hun ønskede flere bortadoptioner.

"Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. (...) Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres, så de får en reel, ny start på deres liv," sagde hun.

Ser man på tallene, kan man også konstatere, at der generelt er har været en stigning i antallet af tvangsadoptioner de seneste år.

Hvor der i perioden 2009 til 2016 kun var 12 tvangsadoptioner i Danmark, steg tallet til 58 i perioden 2016 til 2020.

Servicelovens § 48

”Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, §65, stk. 2 og 3, og §§68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan

samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse

søges tilvejebragt.”

Servicelovens § 70

Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2 Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1 og 3, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1 og 3, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.

Sidst opdateret: 19/04/2022 - 13:17

Emner: Astrid Krag (S), Tvangsfjernelser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]