Gennemfører regeringen alle de forslag, som et rådgivningspanel og tre ekspertgrupper har skrevet ind i et udkast til en fortroligstemplet rapport, er der risiko for, at man efterlader social- og handicapområdet på perronen. Man bør se mere tværgående, når man udarbejder den nye ældrelov.

Løsningsforslagene til den nye ældrelov er nemlig et udtryk for det, formanden for regeringens rådgivende panel kalder et ´markant skifte´.

”Hvis regeringen vælger at følge alle de forslag, der her fremsættes, vil det medføre en grundlæggende ændring af ældreplejen og få betydning for borgere såvel som medarbejdere mange år frem i tiden,” skriver tidligere departementschef Per Okkels i forordet til rapporten.

Rapporten og tanken om en selvstændig ældrelov er interessant for dem, der beskæftiger sig med social- og handicapområdet, da social- og handicapområdet deler lovgivning med ældreområdet. Der findes ikke en selvstændig ældrelov eller et helt særligt afsnit af ældreparagraffer i lov om social service, selvom man indimellem har kunnet møde det udsagn ude blandt kommunale sagsbehandlere.

Det betyder alt andet lige, at hvis man rykker en hel målgruppe ud af lov om social service på en række ældreorienterede områder over i en ny ældrelov, så vil man få nye snitflader i lighed med dem, social- og handicapområdet har med børneområdet i form af eksempelvis overgangssager. For slet ikke at tale om samarbejdsfladen til arbejdsmarkedsområdet.

Glemmer 28.000 borgere

I rapporten skriver man, at en løsning kunne være at fastsætte en objektiv afgrænsning af lovens anvendelsesområde til enten at være den til enhver tid gældende folkepensionsalder eller et fastsat alderstrin – for eksempel 67 år.

Man skriver ligeledes, at målgruppen kunne være borgere med behov for hjemmepleje. Her bliver det interessant, for cirka en femtedel af de borgere, der modtager hjemmepleje, er ifølge Danmarks Statistik under 67 år. Det drejer sig om lidt over 28.000 borgere, som har fået tildelt hjemmeplejeydelser inden for frit-valgs-lovgivningen.

Det fremgår ikke af de mange forslag, hvilke konsekvenser det vil have, eller hvordan man håndtere frit-valg af hjemmepleje for en femtedel af de borgere, der ikke kommer til at være omfattet af en ældrelov, hvor man ønsker frit-valg forankret.

Behov for at tænke mere på tværs i lovarbejdet

Man er i rapporten alene opmærksom på, at der ved fastsættelsen af et alderskriterium kan opstå snitfladeproblematikker i forhold til borgere, der modtager ydelser efter serviceloven, og som vil overgå til en ældrelov, når de når en alder, hvor de er inden for målgruppen.

”Det gælder ikke mindst inden for handicapområdet,” skriver man.

Men ikke et ord om hvad man kunne foreslå i forhold til de 28.000 borgere under 67 år, der i dag modtager hjemmehjælp, som på en eller anden måde efterlades i servicelovgivningen.

Det havde ikke taget mange linjer at få skrevet ind i rapporten, at man eksempelvis bevarede §83 i lov om social service for alle under 67 år. Eller at de forandringer, der blev skrevet ind i en ny kort og præcis ældrelov med fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få dokumentationskrav, naturligvis også kunne skrives ind i serviceloven for de yngre modtagere af hjemmeplejeydelser.

Rapporten illustrerer på den led, hvor svære de her reformer er, og hvor lidt der skal til for at skabe nye snitflader. Samt hvor lidt vi forholder os til dem, når silotænkningen tager over og man ikke tænker grundigt på tværs fra starten – særligt i forhold til en ny lovgivning.

Et forslag rammer borgerens retssikkerhed

Rapporten blænder op for en virkelig omfattende mængde af løsningsforslag for ændringer i ældreplejen, både nå vi taler visitation, frit valg, dokumentation, tilsyn, klageadgang, organisering, styring, ledelse, rekruttering og serviceniveau.

Det vil være for omfattende at gå ind i de mange perspektivrige løsningsforslag her, ikke mindst fordi vi endnu ikke har set den færdige rapport, eller høre hvad ministerens næste skridt er. Et enkelt løsningsforslag er dog værd at bemærke.

Forslaget kaldes ´Sømløse flytninger` eller mere mundret - flytning uden borgerens samtykke.

Her har ekspertgruppen anført, at det i dag er vanskeligt at flytte borgere til en anden bolig, der bedre passer til behovet for hjælp, hvis borgeren har vanskeligt ved at tage stilling til og indvillige i at flytte, for eksempel fordi borgeren har en fremskreden demenssygdom eller pådraget hjerneskade.

Det vil sige, borgeren siger pænt nej tak til en ny bolig, til trods for at flytningen fagligt set vil betyde, at borgeren vil kunne få et tilbud, der bedre passer til behovet.

Den beskrevne situation er ikke ukendt på social- og handicapområdet. I den sammenhæng er det interessant, at ekspertgruppen har peget på en helt ny måde at løse de udfordringer på, som skraver lakken i borgeres retssikkerhed, således som det står beskrevet.

”Der blev i ekspertgruppen peget på muligheden for at ændre reglerne således, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at flytte borgeren til en anden bolig uden borgerens samtykke, hvis det vurderes, at borgerens behov for hjælp bedre kan imødekommes i en anden bolig,” står der i rapporten.

Det er meget befriende med åbne dialoger grænsesøgende forslag i denne type af rådgivende arbejdsgrupper, men godt at det også bemærkes i rapporten, at denne løsning udfordrer borgerens ret til at bestemme over eget liv og mulighed for at klage over afgørelsen.