Efter at kommunerne igen har overskredet deres budgetter på det specialiserede socialområde, har det fået flere til at rejse spørgsmålet om, hvorfor kommunerne ikke tilpasser deres budgetter. Men ifølge ekspert i kommunaløkonomi Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i VIVE, så er budgetterne netop et styringsredskab.

"Nogle spørger, hvorfor man så ikke tilpasser budgetterne, nu de bliver overskredet år for år? Der skal man jo være opmærksom på, at budgettet er også et styringsinstrument. Hvis man er bange for, at et område stikker af, så kan det godt være, man er tilbageholdende med at overbudgettere, men måske tværtimod er konservativ i sin budgettering," siger han og fortsætter:

"Tager du skoleområdet eller daginstitutionsområdet, der betyder demografien virkelig meget. På socialområdet er det lidt sværere at pege en bestemt aldersgruppe ud og sige, det er dem, vi skal kigge på. Der er mange andre faktorer, der betyder noget. Eksempelvis sundhedstilstand, nye metoder og strukturelle forhold, der kan spille ind."

Men hvad kan man så gøre, hvis man som kommune oplever, at ens budget skrider på socialområdet?

"Man kan sammenligne med, hvad andre kommuner gør, følge løbende op på området gennem året og se på hvilken model, man har til at forudse behovene," siger Niels Jørgen Mau Pedersen og peger på, at det også er noget af det, evalueringen af det specialiserede socialområde undersøger.

Altid svært med det specialiserede socialområde

Det er ikke nogen nyhed, at det er svært at styre det specialiserede socialområde. Da man lavede kommunalreformen, var der flere udfordringer.

"Det er tydeligt, at det specialiserede socialområde har været et område, der var svært at overtage med kommunalreformen. Dengang var der nogle kommuner, der var inde på, at det nærmest var umuligt at styre det her område. Så satte man ind i de efterfølgende år med mere intensiv monitorering, decentralt økonomiansvar og hvad man ellers kunne for at få en bedre styring af området," siger Niels Jørgen Mau Pedersen og fortsætter:

"Det lykkedes så også, men så er der sket det siden omkring '13, '14 og '15, at der kom området igen i vækst. Den udfordring er fortsat."

Svært at pille ved kommunalreformen

I debatten om det specialiserede socialområde, taler man nogle gange om, hvorvidt opgaverne er placeret det rigtige sted, nemlig hos kommunerne. Men ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen er det rigtig svært at begynde at pille ved kommunalreformen.

"Det var jo en meget stor øvelse, man lavede med kommunalreformen, hvor man havde nogle grunde til netop at samle ansvaret et sted. Både det finansielle ansvar og det administrative ansvar. At begynde og pille i det, vil jeg umiddelbart være noget skeptisk ved," siger han og fortsætter:

"Hvis man begynder at sprede ansvaret, så opnår man ikke nogle af de fordele, man fik ved at samle ansvaret et sted. Det skabte klarhed for, hvem der står på mål for det."

Niels Jørgen Mau Pedersen understreger, at kommunerne jo så skal stå på mål for, at det er dem, der sidder med ansvaret, hvilket han også mener, de gør.

Hvorfor sprænger budgetterne?

NB-Social har talt med flere socialpolitiske aktører om, hvorfor budgetterne på det specialiserede socialområde sprænger.

Landsformanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Jakob Bigum Lundberg, pegede blandt andet på prisstigninger i de private tilbud:

“Men når det er så vanskeligt for os at påvirke den her udgiftsstigning, så er det jo i høj grad fordi, vi kan se, at der kommer flere til i målgruppen, som har behov for hjælp. Der er en tilgang til området. Dem, som kommer ind og får hjælp, de lever også i længere tid, end de har gjort tidligere. Så stiger enhedsudgifterne til den enkelte borger også i pris. Det er mit indtryk, at årsagen til de stigende priser for den enkelte borger, primært skal findes i de private tilbud.”

Læs mere om det her: