Policy Lap 2020 ønsker en radikal ændring af efterværnet. Derfor har de lavet tre dogmer for en ny indsats, der skal sikre en bedre overgang fra anbringelse til voksenlivet.

Policy Lap 2020 er et initiativ fra Bikubenfonden.

De tre dogmer er:

Det første dogme dækker over tre målsætninger for et godt voksenliv. Det er, at den unge skal have adgang til varigt netværk og relationer, den unge er i uddannelse eller job og slutteligt at den unge har fast bolig.

Ved det andet dogme lægger man op til en helt anden måde at indrette efterværn på. Som det er i dag, er det, når den anbragte unge bliver 17 et halvt, der skal tages stilling til efterværnet. Her ønsker Policy Lap 2020, at det allerede er fra den unge er 15, at myndighederne skal samarbejde med den unge om det, de kalder et selvstændigt voksenliv.

Derudover skal efterværnsperioden ikke slutte, når den unge bliver 23. Det skal fortsætte til den unges 25-års fødselsdag, hvor der stadig er mulighed for 2 års forlængelse. Er der stadig behov for støtte efter det 27. år, skal det bevilliges efter voksenlovgivningen.

Det skal være en rettighed

En af de organisationer, der er med i Policy Lap 2020 er Dansk Socialrådgiverforening. NB-Social har talt med næstformand Ditte Brøndum, der har været med til at komme med forslagene.

"Det er både der her med at ændre det til at være en rettighed for de unge. I dag er det alt for nemt ikke at passe ind i efterværnskassen. Du kan være for velfungerende, og du kan være for dårligt fungerende. Summa summarum er, vi kan se, der er helt vildt mange unge, som ikke får det. Kigger man på dem, der får det og dem, der ikke gør, så har de det lige dårligt," siger hun og fortsætter:

"Derfor skal det være en ret for de unge. Og vi mener, det i højere grad skal handle om, at kommunen forpligter sig på, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, og at de trives."

I en ny rapport kan man læse, at der er en tredjedel af de unge fra målgruppen til efterværn, der ikke modtager det. Nogle gange er det de unge selv, der siger nej. Det kan der være mange gode grunde til, mener Ditte Brøndum.

"Siger du nej lige op til din 18-års fødselsdag, hvor du er skide træt af kommunen? Fordi du har følt dig som systembarn i mange år. Bliver du så spurgt igen senere, eller er der bare lukket for butikken? Sådan er det jo meget, og det kan være svært at komme tilbage igen."

Derudover er også et kommunalt aspekt, når det kommer til alle dem, der ikke får efterværn i det nuværende system.

"Kommunerne er inddelt i nogle økonomisystemer, der er enormt siloopdelte. Det er typisk familieafdelingen, som skal bevillige efterværnet, og de får jo ikke glæde af, at en ung klarer sig godt. Det er nogle andre systemer. Incitamentstrukturen er rigtig dårlig," siger hun og fortsætter:

"Vi ved, kommunernes økonomi er presset. Det er meget evident. Vi ved også, at økonomien gør noget i forhold til, hvor lang tid man bevillinger noget. Deres økonomier er ekstremt kortsigtede. Man skal jo gå i nul år for år. Det betyder, du har meget svært ved som kommune at kunne lave meget langsigtede investeringer i børn og unge. Der er virkelig nogle strukturelle problemer i forhold til, hvordan man har indrettet kommunernes økonomi."

Netop derfor lægger Dansk Socialrådgiverforening op til en radikal ændring af efterværn, hvilket skal betragtes som en investering i de unge.

Udover Dansk Socialrådgiverforening er De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud samt selvfølgelig Bikubenfonden medlem af Policy Lap 2020.

Du kan læse det samlede forslag her: