For nylig kunne en meningsmåling Megafon har lavet for TV2 og Politiken vise, at psykiatrien kommer ind på en fjerdeplads, når det kommer til, hvilke emner, der er afgørende for, hvor danskerne vil sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg.

Derfor var det næppe tilfældigt, at statsminister Mette Frederiksen for nylig nævnte netop psykiatrien i sit jeg er tilbage fra sommerferie-Facebookopslag.

"Økonomisk politik handler også om flere reformer og om hvordan, vi sikrer, at der bliver bedre rammer for bl.a. psykiatrien, som står meget højt på vores dagsorden. Det skylder vi både patienter, psykisk sårbare, pårørende og medarbejdere."

Nu skal det altså være psykiatriens tur! Den står meget højt på regeringens dagsorden. Også selvom det var helt tilbage i januar, Sundhedsstyrelsen kom med sit oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.

Mange kæder vælgernes og statsministerens interesse for psykiatrien sammen med de frygtelige skyderier i Fields, hvor gerningsmanden netop havde en fortid i psykiatrien.

Kort tid efter skyderierne åbnede sundhedsminister Magnus Heunicke da også for, at forhandlingerne om psykiatrien ville blive fremrykket fra september til august.

Både borgere og kommuner kæmper med psykiatrien

Selvom baggrunden er utrolig tragisk, er det positivt, at der endelig kommer fokus på psykiatrien. Der er nemlig en række store udfordringer for både borgene såvel som kommuner.

Hvert eneste år stiger antallet af danskere, som oplever, at de har en langvarig psykisk lidelse med cirka 25.000. I følge den Nationale Sundhedsprofil er det nu 12,9 procent af alle voksne danskere, der har en langvarig psykisk lidelse.

Hos de 16 til 34-årige kvinder er det hele 24 procent!

Men det er ikke kun borgerne, der kæmper med psykiatrien. Mange kommuner har utrolig svært ved at hjælpe borgerne tilstrækkeligt, da psykiatrien generelt er så presset, som tilfældet er.

Eksempelvis har socialchef i Halsnæs, Jakob Jensen, sagt følgende til NB-Social:

"Det vi oplever nu er bare, at den hjælp borgerne modtager i psykiatrien i mange tilfælde er så utilstrækkelig, at vores mulighed for at hjælpe udsatte borgere er dårligere.”

Ifølge ham kan mange af borgernes lidelser sagtens behandles - men det kræver kapaciteten til det.

Det er dyrt at lade stå til

Men nu tyder det på, det endelig er politisk vilje til at løfte psykiatrien. Også selvom vi måske først skal om på den anden side af et folketingsvalg.

På trods af det i første omgang kan virke dyrt for statskassen at løfte psykiatrien, vil der også være en række positive gevinster. Med en styrket psykiatri vil flere forhåbentligt trives bedre og trække mindre på de offentlige kasser, uddanne sig eller måske bidrage på arbejdsmarkedet.

Samtidigt med at flere borgere får det bedre og bliver mere velfungerende i deres eget liv.

En ting er sikkert - regningen og problemet er ikke blevet mindre af, at regeringen og Folketinget ikke handler.

Derfor skal det være psykiatriens tur.