Regeringen laver en smart talfinte, hvor det ser ud som om, de løfter psykiatrien mere, end de reelt gør.

Regeringen laver en smart talfinte, hvor det ser ud som om, de løfter psykiatrien mere, end de reelt gør. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Talgymnastik puster psykiatriplanen op

Reelt vil der ikke være noget løft af psykiatrien i 2025 og 2026, da man bare afsætter samme beløb som i 2024.

Udgivet: 27/09/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen og Folketingets partier afsætter næsten 1,9 milliarder kroner til psykiatrien. Men man skal være opmærksom på, at de penge skal fordeles mellem årene 2023 til 2026. Det viser et lækket udkast.

Psykiatrien får dermed ikke et varigt løft på 1,9 milliarder kroner. Det varige løft er på 500 millioner kroner og endnu mindre for 2023.

I 2023 vil man løfte psykiatrien med cirka 380 millioner. De penge kommer fra finansloven, reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet og forskningsreserven.

Fra 2024 til 2026 vil psykiatrien hvert år få 500 millioner kroner med finansloven. Men sammenlignet med 2023 er det kun et løft på 120 millioner kroner i 2024, og yderligere nul kroner i løft i både 2025 og 2026.

Bruger man de første 380 millioner kroner til at ansætte nye medarbejdere i 2023, vil man derfor automatisk skulle bruge det beløb på ekstra medarbejdere i 2024, 2025 og 2026.

Derfor har man kun 120 millioner kroner fri ud af de 500 millioner kroner i 2024. Hvis man også bruger de penge på at besætte stillinger, har man nul kroner at gøre godt med i både 2025 og 2026, da de vil gå til løn til de medarbejdere.

Man skal derfor have tungen lige i munden, når man ser på tallene i udspillet. Det betyder nemlig, at man fra 2025 blot vil opretholde status quo, som det ser ud nu, da der ikke bliver tilført nye midler i de år.

Sundhedsøkonom foreslår varigt løft på 4,5 milliarder

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg har tidligere regnet sig frem til, at det vil koste 4,5 milliarder kroner i årlige driftsudgifter at løfte psykiatrien. Det tal er uden anlæg.

En måde at gøre det på er - modsat den endnu ikke offentliggjorte psykiatriaftale - at øge psykiatribudgettet med 500 millioner kroner hvert år frem i ni år, så det rammer 4,5 milliarder kroner i varigt løft i 2031.

Det vil for eksempel sige 500 millioner kroner i 2023, yderligere 500 millioner kroner i 2024, så det bliver 1.000 millioner kroner i 2024, 1.500 millioner kroner i 2025 og så fremdeles, til man rammer 4.500 millioner kroner i 2031, hvor området derefter skal tilføjes nul kroner ekstra årligt.

Men regeringen og aftalepartierne lægger op til kun at give et varigt løft på 500 millioner kroner, hvor man allerede i 2025 stopper med at tilføre mere, end man gav i 2024.

Læs også:
Psykiatriplanen: Politikerne skal til psykiatrieksamen hvert andet år

Sidst opdateret: 27/09/2022 - 14:09

Temaer: Psykiatri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]