Næsten alle partier står bag ti-årsplanen. Det er Socialdemokratiet (regeringen), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne.

Ifølge kilder på Christiansborg vil partierne nedsætte et psykiatriråd, der hvert andet år skal vurdere politikernes indsats. Det råd kommer til at bestå af de samme mennesker, som sad med i følgegruppen til Sundheds- og Socialstyrelsens faglige oplæg til tiårsplanen.

Det er samme model, vi kender fra Klimarådet.

Derudover forpligter partierne sig også på at gennemføre det faglige oplæg, der består af 37 anbefalinger.

Rådet får ikke mulighed for at sanktionere, hvis politikerne er for langsomme til at gennemføre det faglige oplæg. Det bliver op til vælgerne, hvis politikerne ikke gør nok for at løfte psykiatrien.

Starter med børne- og ungepsykiatrien

Frem mod 2026 vil partierne løfte psykiatrien med næsten 1,9 milliarder. I 2023 vil man løfte psykiatrien med cirka 380 millioner kroner. De penge kommer fra finansloven, reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet og forskningsreserven.

Fra 2024 til 2026 vil partierne afsætte 500 millioner kroner varigt på finansloven.

Partierne begynder med de fem prioriterede indsatser. Det drejer sig om:

Lykkes partierne med at løfte de fem prioriterede indsatser, har de allerede gennemført ti ud af de 37 anbefalinger fra det faglige oplæg. Læs anbefalingerne nederst i artiklen.

Partierne har også afsat midler til de fem prioriterede indsatser. Ifølge et lækket udkast, Sundhedsmonitor er kommet i besiddelse af, skal 857,5 millioner kroner gå til etableringen af de lettilgængelige tilbud til børn og unge i kommunerne.

Partierne afsætter også 469,7 millioner kroner i løbet af de fire år til en styrket indsats for personer med svære psykiske lidelser og en opstartspakke til den regionale psykiatri.

De ti indsatser i aftaleudkastet