Valgkampen har som så ofte før medført milliardløfter fra både højre og venstre, og et velkendt trick har atter sneget sig ind i de store milliardregnestykker.

Denne gang er det SF, der bruger en akkumulering af mange års udgifter for at få deres foreslåede psykiatri- og uddannelsesløft til at syne markant større, end de i virkeligheden foreslår. Det skriver NB-Økonomi.

I valgdebatten søndag aften på DR kunne man høre partiets formand Pia Olsen Dyhr foreslå at bruge intet mindre end 35 milliarder kroner på at løse mistrivselskrisen blandt børn og unge. Det beløb lyder umiddelbart som om SF vil give et eksorbitant økonomisk løft til området. Men læser man partiets udspil foreslår SF konkret at afsætte 660 millioner kroner i 2023, som løbende skal stige til syv milliarder kroner i 2030.

Med samme logik vil den administrationsbesparelse i kommunerne, som både Socialdemokratiet og Venstre har foreslået på 2,5 milliarder kroner årligt, være en besparelse på 20 milliarder kroner frem til 2030. Socialdemokratiet ville også kunne sige, at de vil løfte lønningerne for en række offentligt ansatte med over 30 milliarder frem mod 2040 baseret på et årligt løft på tre milliarder kroner i 2030.

Regnestykket, hvor man akkumulerer mange års udgifter, svarer til, at man får en lønforhøjelse på 25.000 kroner om året, men arbejdsgiveren forklarer det som en lønforhøjelse på 200.000 frem mod 2030. De færreste ville omtale det som en lønforhøjelse på 200.000 kroner, men det er ikke desto mindre sådan man må forstå SF's udspil om at løfte psykiatrien med 35 milliarder kroner.

Selvom SF's forslag om at løfte mistrivselskrisen er pustet kunstigt op under valgkampen, så er det en af de største konkrete prioriteringer til psykiatrien, som noget parti har foreslået. De syv milliarder er nemlig markant højere end det, som flere andre partier har foreslået, selvom psykiatrien har været et stort emne i løbet af valgkampen.

Pengene skal ifølge SF findes i det økonomiske råderum, og det er dermed en meget stor andel af råderummet frem mod 2030, som partiet foreslår at bruge på at løse den såkaldte mistrivselskrise. Også selvom det ikke er 35 milliarder, men nærmere syv milliarder.