Socialchefforeningen skifter navn

Ved årsmødet besluttede Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) at skifte det lange navn ud med et nyt og kortere navn. Foreningens formand blev også genvalgt.

Udgivet: 01/11/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Nyt navn - samme formand. Det er konklusionen efter Socialchefernes årsmøde.

Nu er det nemlig slut med det lidt lange navn: Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD). FSD skifter navn til det lidt mere mundrette Kommunale Velfærdschefer.

Samtidigt blev foreningens formand, Jakob Bigum Lundberg, genvalgt til en ny toårige periode.

Han siger i en udtalelse:

"Jeg er rigtig glad for, at foreningen bakkede op om hovedbestyrelsens forslag til nyt navn – et skifte, vi har arbejdet med i længere tid i tilknytning til vores formålsparagraf. Det, håber jeg, vil mund- og målrette omtalen af vores forening, både i medierne og internt i foreningen."

Bigum jokede med fra talerstolen, at det nye navn også ville være lettere for ham at huske som formand, hvilket er praktisk, nu hvor han er blevet genvalgt til en ny periode.

"Og så er jeg selvfølgelig særligt glad for, at foreningens medlemmer har vist mig den tillid at give mig endnu to år i spidsen for foreningen. En post, jeg varetager med stor glæde, fordi vores stemme som ledende, kommunale embedsmænd tæt på medarbejderne, driften og borgerne er både efterspurgt og vigtig i debatten om fremtidens velfærdssamfund."

Sidst opdateret: 01/11/2022 - 14:10

Emner: FSD

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]