Ankestyrelsens har omgjort flere kommunale afgørelser på socialområdet i 2022.

I sidste uge kunne vi på NB-Social fortælle, at på socialområdet generelt set er omgørelsesprocenten steget til ca. 38 procent, mens det på børnehandicapområdet næsten er hver anden sag, der bliver omgjort.

Stigningen i omgørelsesprocenten har affødt en del reaktioner. Hos Danske Handicaporganisationer (DH) mener man, at den høje omgørelsesprocent er udtryk for, at man skal klage sig til at få den rigtige hjælp.

"Det at sende en afgørelse tilbage er ikke et udtryk for, at lovgivningen er svær, for den har været det samme i alle år. Det er et udtryk for, at borgeren ikke får den rigtige behandling," siger formand for DH Thorkild Olesen.

Omgørelsesprocenten består både af hjemvisninger og ændrede/ophævede afgørelser. Her udgør hjemvisningerne langt de fleste af de omgjorte kommunale afgørelser. Det er dog ikke en formildende omstændighed ifølge Thorkild Olesen.

"Det er ikke nogen formidlende omstændighed, for når man er nødt til at sende en sag tilbage, så er det jo et udtryk for, at man ikke følger de regler, man skal, for at træffe de rigtige afgørelser," siger Thorkild Olesen.

Direkte adspurgt, hvem der har ansvaret for de høje omgørelsesprocenter peger Thorkild Olesen entydigt på kommunerne.

"Kommunerne har påtaget sig en opgave, som de ovenikøbet har bedt om at få. Så har man også ansvaret, hvis ikke man løfter den opgave ordentligt."

Dansk Socialrådgiverforening peger på tre problemer

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening taler omgørelsesprocenten ind i den kritiske situation, der er på socialområdet. Socialrådgiverne mærker også kommunernes pressede økonomi - både når de visiterer, men også i form af antallet af sager på den enkelte socialrådgivers bord.

"Vi oplever rigtig mange socialrådgivere, der er presset på det område. Og bare for at krydrer det, ser vi, at mange kommuner er for dårlige til at give socialrådgiverne en ordentlig oplæring," siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum.

Hun mener, det er vigtigt, socialrådgiverne har et sagstal, de kan følge med i.

Kombinationen af den pressede økonomi ved visitationerne, antallet af sager på socialrådgiverens bord og den manglende oplæring er tre problematikker, som foreningen peger på som årsagerne til de høje omgørelsesprocenter.

"Man laver jo nogle budgetter år efter år, der ikke holder. Når de så ikke holder, så lander problemet nede hos den enkelte socialrådgiver. Det går ud over de borgere, der har brug for hjælp og som har andre forventninger, end socialrådgiverne kan levere."

Få afgørelser ændres

Hos Kommunale Velfærdschefer hæfter foreningen sig ved, at det trods alt er en lille andel af afgørelserne, der ændres eller ophæves af Ankestyrelsen.

"Kommunerne træffer mange, mange tusind afgørelser på det specialiserede område årligt. Ud af det lille antal, som ankes til Ankestyrelsen, så er det fortsat under hver 10. sag, som Styrelsen ændrer eller ophæver. Og det niveau har ligget stabilt gennem mange år," siger formand Jakob Bigum Lundberg.

Selvom han gerne havde set det lavere, kalder Bigum niveauet for tilfredsstillende, nu hvor reglerne om merudgifter er så komplicerede, som tilfældet er.

"Hvis vi skal videre, så er vi nødt til at tænke anderledes omkring hele administrationen af området. Vi ser, at kompleksiteten i flere og flere sager vokser bekymrende, og i 2022 har kommunerne igen sat ny udgiftsrekord."

Man kan have tillid til kommunernes afgørelser

Bigum hæfter sig ved, at man ud fra ankestyrelsens tal kan se, at omgørelsesprocenten primært består af hjemvisninger:

"Når der sker en hjemvisning, skal kommunerne naturligvis rette op på sagsbehandlingen, men det er langt fra sikkert, at det fører til et andet resultat for borgeren," siger han og fortsætter:

"Så realiteten er, at selvom jeg gerne så, at kommunerne ingen fejl begår, og vi fortsat skal bestræbe os på at blive bedre, så kan man grundlæggende have tillid til de tusindvis af afgørelser, som dygtige sagsbehandlere træffer dagligt."