"På trods af stigende energipriser har de fleste af os en varm og tryg stue at vende hjem til, når kulden bider i kinderne. Ikke alle er lige så heldige." siger Ander Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus.

"På trods af stigende energipriser har de fleste af os en varm og tryg stue at vende hjem til, når kulden bider i kinderne. Ikke alle er lige så heldige." siger Ander Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommuner klar til at hjælpe udsatte over vinteren

Både Aarhus og Københavns Kommune er klar til at hjælpe udsatte og hjemløse gennem de kolde vintermåneder. Læs her, hvordan de to største kommuner løser opgaven.

Udgivet: 17/11/2022

Del artiklen:

Aarhus Kommune står klar med et vinterberedskab til de kolde måneder. Det skal sikre en varm seng til alle hjemløse vinteren over.

”På trods af stigende energipriser har de fleste af os en varm og tryg stue at vende hjem til, når kulden bider i kinderne. Ikke alle er lige så heldige, og derfor har vi i vintermånederne en særlig opmærksomhed på at sikre nok sovepladser til alle hjemløse i byen,” siger Anders Winnerskjold, social- og beskæftigelsesrådmand i en pressemeddelelse.

Derfor følger kommunen vinteren over overvåge kapaciteten på byens natpladser.

Kommunen og kommunens samarbejdspartnere tilbyder pladser på følgende herberger og forsorgstilbud: Tre Ege, Østervang, Nordbyen, natvarmestuen på Kalkværksvej, UngNat i Nørre Allé og Aarhus Vinterherberg.

Som noget nyt vil kommunen på søndag slå dørene op for hjemløse migranter, der ikke kan anvende de øvrige tilbud. Vinterherberget er åbent frem til marts og drives af Blå Kors, Kirkens Korskær, Røde Kors og Folkekirkerne i Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune. Det vil være 22 sengepladser.

”Jeg er meget glad for, at vi igen i år kan byde byens hjemløse migranter inden for på vinterherberget, hvor man kan få sig et varmt måltid mad, en god snak og en seng at sove i. For de mennesker, der kommer her, betyder det utrolig meget, at der er nogen, der tænker på dem," siger Søren Christensen, leder af Aarhus Vinterherberg, .

På nuværende tidspunkt mangler der dog frivillige til vinterherberget. Derfor opfordrer Søren Christensen århusianerne til at tilmelde sig.

71 væresteder og herberger får støtte til julearrangementer

Det er ikke kun i Aarhus, man er opmærksom på udsatte i den kolde juletid.

Socialudvalget i København har igen i år økonomisk støtte til organisationer, der afholder julearrangementer for socialt udsatte. Men da mad og el er markant dyrere i år, har Socialudvalget i år udvidet puljen med 400.000 kroner ekstra.

”Alle skal have mulighed for at gå et sted hen og fejre jul, og støtten til julearrangementerne er med til at sikre det. Inflationen presser organisationerne bag julearrangementerne, og derfor er det vigtigt, at de i år får ekstra støtte. Julearrangementerne er helt uvurderlige for byens udsatte, som igen i år har mulighed for at holde jul et sted med nærvær, tryghed og varme,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i en pressemeddelelse.

I alt har udvalget uddelt 881.000 kr. fordelt ud på 71 ansøgere (væresteder, herberger og organisationer), der vil skabe hyggelige rammer omkring julen.

Blandt årets modtagere af julestøtten kan nævnes: Street Society (20.000 kr.), Sind København (5.000 kr.), Det Runde Bord (20.000 kr.) og Frelsens Hær (25.000 kr.).

Ud af de 71 organisationer, der modtager økonomisk støtte, afholder 21 af dem arrangementer på selve juleaften, mens seks afholder arrangementer nytårsaften. De øvrige arrangementer bliver afholdt i løbet af december.

/Høyer

Sidst opdateret: 17/11/2022 - 10:53

Emner: Aarhus Kommune, Københavns Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]