Efterspørgslen på botilbud vil fortsætte med at stige. Det forventer to ud af tre kommuner ifølge en ny VIVE rapport.

Det er primært fra borgere med autisme og socialpsykiatriske problemstillinger, kommunerne forventer øget efterspørgsel.

De seneste tre år har næsten alle kommuner oplevet en øget efterspørgsel fra borgere med autisme. To ud af tre kommuner har haft det indenfor socialpsykiatrien, mens en ud af tre har haft en øget efterspørgsel på hjerneskadeområdet.

Til gengæld har langt færre kommuner oplevet en øget efterspørgsel fra borgere med udviklingshæmning og funktionsnedsættelse.

Denne tendens forventer kommunerne fortsætter de næste tre år.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Flere i egen bolig, kommunale og regionale tilbud

Kommunerne forventer samtidigt, at de vil anvende flere indsatser i borgerens eget hjem eller lignende alternativer til botilbud.

Når det så kommer til botilbud, så forventer kommunerne ifølge rapporten, at anvende flere pladser i egne tilbud. Samlet set forventer de også at anvende flere pladser i regionale tilbud.

Det med at anvende pladser i egne tilbud er interessant i forhold til problemet vedrørende betalingskommunefolketallet. Det drejer sig kort fortalt om, at en kommune kan miste flere hundrede tusinder kroner i udligning ved at placere en borger i et specialiseret tilbud udenfor egen kommune. Derfor har kommunen et incitament til at bruge egne tilbud.

Til gengæld er der en forventning om en uændret eller lidt faldende brug af pladser i botilbud drevet af private eller andre kommuner.

Her spiller kommunens størrelse dog en rolle. Der er flere af de større kommuner end de mindre, der forventer at øge brugen af pladser i deres egne botilbud fremover.

På samme vis forventer flere af de mindre kommuner at øge brugen af især regionale botilbud, men også andre kommuners tilbud til borgere med sindslidelse.

"Kommunerne skal bruge de botilbud, der har den bedste kvalitet," siger Mads Roke Clausen, der er direktør for landsorganisationen for sociale tilbud. Det er en organisation for de ikke-offentlige sociale tilbud.

Han fortsætter:

"Vi kan bare se, når vi kigger på den evaluering, som Socialministeriet udkom med i foråret, at der er mange steder, hvor de ikke-kommunale tilbud har en kvalitet, som er lidt bedre end den kommunale."

Mads Roke Clausen understreger, at det handler meget om den pågældende målgruppe.

Kommunerne opretter eller tilpasser flere pladser

I rapporten kan man også læse, at mere end halvdelen af kommunerne har oprettet nye pladser eller tilpasset eksisterende pladser i egne botilbud i de seneste tre år.

En del kommuner er allerede i gang med at oprette eller tilpasse pladser på nuværende tidspunkt, mens seks ud af ti forventer at gøre det de kommende tre år.

Igen er der en størrelsesforskel, da det mest er de større kommuner, der opretter og tilpasser.

På samme vis kan man læse, at langt færre kommuner har nedlagt egne tilbud.

Til gengæld bruger kommunerne i høj grad eksterne tilbud til de særlig komplekse borgere. Omkring fem til seks ud af ti kommuner bruger i høj grad højt specialiserede pladser i andre driftsherrers tilbud frem for egne tilbud.

Det er særligt de mindre kommuner, der køber højt specialiserede pladser i eksterne tilbud.

Kort om undersøgelsen:

Kortlægningen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse til kommunerne fra januar til marts 2022. I alt besvarede 87 kommuner ud af 92 relevante kommuner spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 95 procent. For seks kommuner var det ikke relevant at besvare skemaet, da de alle aktuelt har eller indtil for nylig har haft et forpligtende samarbejde med en anden kommune om botilbudsområdet. Undersøgelsen fokuserer på botilbud efter servicelovens §§ 107-108 samt botilbudslignende tilbud til borgere med handicap eller sindslidelse.